Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Danskere satte sprintereliten på plads

Hele 450.000 norske kroner indløb de to Steen Juul-trænede heste Classic Grand Cru og Neo Holmsminde søndag eftermiddag i den norske hovedstad. Classic Grand Cru satte alle på plads med overlegen sejr.


Travtræner Steen Juul kan i sit fravær på grund af sygdom trygt sende staldens meget kompetente ansatte til opgaver i det store udland. Nok en storløbssejr i Norge hentede teamet, da den svenske topkusk Björn Goop søndag i overlegen stil førte staldens Classic Grand Cru til sejr i et større finaleløb på Bjerke Travbane i Oslo.
»Det er svært at sætte ord på ham, men Classis Grand Cru har jo et væddeløbshoved ud over det sædvanlige. Han har gjort over 100 starter i sin karriere, og det er meget for en elitetraver - og i blot fem starter har han været uden for præmierækken. Det er en hest, som skal opleves. Det er helt fantastisk«, sagde staldmanden Jens de Rosche efterfølgende.
Det slår ingen skår i glæden, at Classic Grand Cru er ejet i Tyskland, så det blev Jens De Rosches opgave at slæbe alle ærespræmierne hjem fra vindercirklen. Men det var det mindste, han kunne gøre. Classic Grand Cru indløb med sejren 200.000 norske kroner. Den havde i sit kvalifikationsløb tidligere på dagen hentet andenpladsen og yderligere 50.000 norske kroner.
Det bedste af det hele var, at staldkammeraten Neo Holmsminde i finaleløbet hentede andenpladsen, og med de penge, som hesten havde indløbet i sit kvalifikationsløb, tjente den 200.000 norske kroner.
»Det blev for begge vores heste helt perfekt med positionerne, men nu passer jeg jo Classic Grand Cru til daglig, så jeg håbede selvfølgelig mest på ham, men helt kanon at det nu blev til dobbeltsejr«, sagde en jublende stolt Jens de Rosche efterfølgende.
Steen Juul-staldens flotte dag markeres på hjemmebanen på onsdag under løbene på Charlottenlund Travbane. Efter V5-finalen skåler Lunden i champagne med repræsentanter fra stalden.


Fransk-svensk i hovedløbet
Eftermiddagens hovedløb - Oslo Grand Prix - havde samlet en række af Europas bedste travere suppleret med lidt amerikansk, og her gik sejren til glansbilledet Commander Crowe. Den trænes i Frankrig af Fabrice Souloy, som havde hyret Christophe Martens til at køre.
Belgierne kørte den svenske vallak til front efter 600 meter, og derfra holdt den hele vejen hjem og indløb hele 1,5 millioner norske kroner til sine svenske ejere. Trods blæsevejr på tværs af banen tangerede Commander Crowe løbets rekord med tiden 1.11,5a/2100 meter.


Af Hestesportens Medier


Billede

Den svenske superkusk Björn Goop var det perfekte valg, da han bragte Steen Juul-trænede Classic Grand Cru til sikker sejr. Foto: TR Foto.


Billede

Jens de Rosche modtager ærespræmien på vegne af Team Juul. Foto: TR Foto.


Tilføjet d. 14-05-2012 kl. 21:15 af i kategorien Travsport.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean





Seneste relaterede nyheder
24-10-12 Jernhesten kan vinde
17-04-12 Steen Juul tilbage med sejr
08-03-12 Rudolf Le Ann er død
13-09-11 Peak Performance er den nye travdronning
18-04-11 Steen Juul blev Danmarksmester
25-08-10 Derbyfelterne er klar


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider