Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Populær clinic med Nathalie

Til JBK Horse Shows kunne man i går, umiddelbart inden den store World Cup Kür-klasse, opleve Nathalie zu Sayn-Wittgenstein dele ud af sine erfaringer og træningsmetoder.


Nathalie havde til clinicen medbragt den 9-årige Fabienne e. Blue Hors Future Cup og ud af samme hoppestamme som Rigoletto, hvormed hun lod en bemærkning falde, at også Fabienne kunne lade sig distrahere af omgivelserne.


Nathalie fortæller, at Fabienne er en hest, der har krævet meget tid og tålmodighed, idet dens udgangspunkt altid var at flygte, at den ikke kunne, og den ville ikke. Det har derfor taget lang tid for Nathalie at skabe tillid mellem hest og rytter.


For at starte med starten fortalte Nathalie, at det hos dem er fast kutyme at 3-års-hestene bliver tilredet i starten af året, for derefter at nyde sommeren på græs. Herefter kommer de i træning igen til efteråret og indtil foråret, når de er 4 år, for herefter igen at tilbringe sommeren på græs og kommer så i træning igen til efteråret, hvor deres uddannelse for alvor starter. Denne metode virker bare for os, fortæller hun.


Om selve grundridningen fortæller Nathalie, at det hele handler om to ting, at få hesten til at vente, igennem den halve parade, for derefter at kunne ride den frem for benene og dermed ride mere udtryk i bevægelserne. Fabiennes varme temperament har dog betydet, at Nathalie må ride hende mere for sædet end for benet, da den varme hoppe godt kan overreagere for schenklerne. For at tage toppen af overskudsenergien starter Nathalie også altid med at galoppere Fabienne, inden hun begynder travarbejdet.


Med især de varme heste, understreger Nathalie betydningen af skridtpauser. Hun fortæller, at det er vigtigt med skridtpauserne, for at musklerne får lov til at slappe af. Ofte rider man måske en time til halvanden, og skridtpauserne er derfor nødvendige, for at musklerne ikke syrer til.


Når hesten tages ned i skridt, er det vigtigt at den skridter afslappet fremad med det samme. Skridten er den gangart, man hurtigst kan ødelægge takten i, og kan nærmest ikke genoprettes, derfor skridter Nathalie altid for lang tøjle på de unge heste.


Det er ikke kun på de unge heste, at Nathalie træner grundridning, det er en proces man aldrig bliver færdig med. At forfine den halve parade, og med Nathalies ord, at installere på bremsen og speederen, skal selv på Digby trænes, når han skal gøres klar til stævnesæsonen.


Nathalie slutter af med at følgende citat: " Hesten er ikke født som en Grand Prix-hest, den skal formes som en Grand Prix-hest".


 

Tilføjet d. 24-10-2011 kl. 12:46 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af mibsen

Billede




Seneste relaterede nyheder
24-06-18 Fra ponytrav til ren ekstravagance!
21-05-18 Landstræner til start i Compiégne
03-05-17 Dufour bliver verdensstjerne!
04-04-17 Endnu en top OL-hest til dansk dressur
04-01-17 Prinsesse Nathalie ny landstræner
21-10-16 Verdenskendt show gæster Odense Congres Center i aften.
16-10-16 Topryttere til World Cup i Odense
10-10-16 Fürstenball elitehingst I DV 2016
30-09-16 Dressurheste klar til championatsfinaler
20-09-16 DRF mellemrunde i weekenden


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider