Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Facebook og den sorte shetlænderhingst   VIGTIGT

Endnu engang florerer en kædebesked på Facebook, der får utallige velmenende hestemennesker og dyreelskere generelt til copy-paste-tasterne på deres computer.


Beskeden lyder:

"HJÆLP:
Shetlænderhingst gives bort.
Efter dødsbo bortgives 7 års shetlænderhingst, sort, med vaccine i orden, meget kær og omgængelig.
Kontakt nr. 40xxxxxx (nummeret er fjernet af redaktionen), ellers bliver han desværre aflivet...
Kan du ikke selv tage hesten, eller kender nogen som kan, vil du så ikke godt sætte dette på din status, bare 24 timer? Måske vi så er heldige, den får et godt hjem istedet for et sidste besøg hos dyrlægen:("


Hingsten har for længe siden fået et nyt hjem, og Hanne, som var kontaktpersonen, udtaler til Heste-Nettet: "Jeg gennemlever nærmest et helvede. Opkaldene kommer selvfølgelig næsten alle fra søde mennesker, der ønsker at hjælpe. Tirsdag fik jeg 40 opkald i timen og 30 sms'er."


Desværre har der været opkald fra enkelte direkte ubehagelige personer. Blandt andet er der en, der tror, at Hanne tjener styrtende med penge på den her sag, og en anden har skældt Hanne ud for at have givet ponyen til en anden, for nu havde hun brugt alle sine penge på at ringe, og havde forestillet sig at give ponyen til sin datter.


Beskeden kom på Facebook første gang om eftermiddagen torsdag den 13. oktober 2011 og fik et nyt hjem allerede samme aften.


Hanne har ikke selv sat sit mobilnummer i kædebeskeden på facebook, og hun har bedt rigtig mange om at slette beskeden og lade være med at sprede den videre, men det er ikke let at stoppe, når lavinen først ruller.


Som det ser ud nu, er Hannes telefon nærmest konstant optaget. Hun har svært ved selv at kunne komme til at ringe ud, og kunderne i hendes anlægsgartnerfirma kan ikke komme igennem til hende.


Så ser du beskeden på Facebook, så indsæt et link til denne nyhed, så vi i stedet kan få spredt rygtet om, at hingsten har fået et godt hjem.


Tilføjet d. 19-10-2011 kl. 11:44 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider