Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Pony udsat for seksuelt overgreb

Lørdag morgen mødte der Tulles ejere et forfærdeligt syn, da de tilså hestene på marken. Lille Tulle, som er en shetlænder på ca. 90 cm i stangmål, stod bundet op med et reb, der gik fra det ene forben og sammen om begge bagben.


Østjyllands Politi og Dyrelægegruppen Frijsenborg har tilset Tulle og konstateret, at hun har været udsat for et overgreb af seksuel karakter. Der er fundet sædrester på stedet, som er taget med til analyse hos politiet, og dyrlægen har konstateret, at ponyen har indre læssioner, og at rebet sad så stramt, at det endnu ikke er til at sige, om Tulle vil få langvarige men.


Overgrebet skete i Markusminde, Sabro, vest for Århus. Folden Tulle går på ligger helt tæt op af huset, hvor hendes ejere bor. De har været hjemme hele natten men har intet hørt, så gerningsmanden har altså formået at begå overgrebet uden at gøre støj af sig. Ejerne mener, det hænger sammen med, at Tulle er en meget tillidsfuld pony, der er glad for mennesker. På trods af, at hun gik uden grime, er det lykkedes at få hende bundet.


Tv2 har lavet et indslag om sagen, som kan ses her.


Tilføjet d. 24-08-2011 kl. 09:18 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean

Billede
Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider