Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Lady Forbes' heste til fransk rytter

Irske Lady Georgina Forbes, mangeårig hesteejer hos toprytteren Jessica Kürten har fundet en ny rytter til to af sine heste.


Bruddet mellem Kürten og Forbes har i løbet af foråret udspillet sig som lidt af et drama i de fleste internationale hestemedier. I første omgang da Forbes gjorde det klart, at hun agtede at ophøre samarbejdet med rytteren, nægtede Kürten at udlevere hestene. Først efter et opgør i retten, måtte Forbes lægge et større beløb som kaution for eventuelle fremtidige krav mod hende fra Kürten og eventuelle tyske kreditorer, og kunne så få udleveret sine heste.


I første omgang blev der ikke meldt ud fra Lady Forbes' side, hvad der skulle ske med hestene, men nu har to af dem altså fundet en ny rytter.


Franske Roger-Yves Bost der i øjeblikket er internationalt succesrig først og fremmest med hingsten Ideal de la Loge (SF e. Dollar du Murier/Joyau d'Or A), overtager foreløbigt tøjlerne på hoppen Myrtille Paulois (SF e. Dollar du Murier/Grand Veneur) og hingsten Vivaldo (BWP e. Clinton/Randel Z).


Superhoppen Libertina (Westf. e. Libero H/Polydor) med hvem Kürten bl.a. vandt utallige Grand Prix'er og World Cup kvalifikationer kommer ikke tilbage i sporten, men går i stedet i avlen.


Den unge hoppe Cosma (Old. e. Couleur Rubin/Peter Pan) der de seneste år voksede sig til en international tophest er endnu ikke i ridning, men ifølge Bost består muligheden også for, at han får denne hest i sin stald. Foreløbigt nyder hun dog livet på folden, udtaler Roger-Yves Bost ifølge Studforlife.com


Lady Georgina Forbes ejer også den danske succeshoppe Quibell (e. Quidam de Revel/Lagano avlet af Helle Kragh) som dog overgik til avlet sidste år. Læs Heste-Nettet.dk's nyhed om Quibells nye karriere her


 

Tilføjet d. 25-05-2011 kl. 12:10 af i kategorien Ridesport.





Seneste relaterede nyheder
22-10-12 World Cup-sejr til Bosty
31-12-10 Jessica Kürten vandt en Land Rover
04-03-10 Danskavlede Quibell drægtig


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider