Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Haastrup og Ganderup sejrede i Fredericia

Der var stor spænding og dramatik lørdag aften ved landsstævnet i Fredericia Rideklub.


Tilskuerrækkerne i den flot pyntede hal var godt fyldt op med et forventningsfuldt publikum og der var ikke mangel på hverken god sport eller dramatik.


I den etstjernede S-klasse der tjener som første afdeling af det officielle indendørs DM for springryttere, blev det til sejr til Rikke Haastrup Pedersen på Coqueluche (BWP e. Kannan/Darco/Notaris) som red en fejlfri runde næsten 2 sekunder hurtigere end andenplacerede Tina Lund på Zamiro (DV e. A'Khan Z/Ramiro/Formateur avlet af Jens Trabjerg) mens Carsten Ganderup og Little Rock (Holst. e. Lavaletto/Caretino) måtte tage til takke med tredjepladsen.


Ulrik Kjær var uheldig i sit ridt i S-klassen, hvor hans hest mistede modet i sidste øjeblik på et spring og han fortsatte med hovedet først ind i en bom. Voldsomt så det ud og Ulrik Kjær var da også noget forslået, men kunne selv gå ud af banen og efter et tjek på skadestuen, kunne han tage hjem til Fyn igen.


Der var god stemning og spænding til sidste ridt i aftenens six bar-klasse. Six bar er en form for højdespringning som normalvis foregår udendørs over 6 lodrette og gradvis højere spring med to galopspring mellem hver. Indendørs kunne man i Fredericia Rideklubs store hal få plads til 4 lodrette spring hvor slutspringet startede på 1.50m og for hver af de 5 runder blev forhøjet med yderligere 10 cm for til sidst at slutte på 1.90m.


Det blev højdespringningsspecialisten Carsten Ganderup som kunne trække sig sejrrigt ud af klassen, dog ikke på hans sædvanlige partner i disse springninger hingsten Liwe Star, men på nyerhvervelsen Rocadero, en svensk født søn af superhingsten Cardento.

Rocadero sprang let og ubesværet og havde blot en let berøring på den 1.90m store lodret som udgjorde slutspringet.
Det var kun Ganderup og Rocadero som slap fejlfrit over de 1.90m, men der var flere andre som gjorde forsøget men som følge af nedslag eller refuseringer, måtte tage til takke med en delt andenplads.


På Damgårdens Extens (DV e. Crelido/Aleksander/Wahnfried avlet af Elsebeth Jepsen og Peter Johansen) red Linnea Ericsson sig med et nedslag på sidste spring ind på andenpladsen som hun dog måtte dele med Tina Lund på Chubon Ravnes-Have (DV e. Churchill/Atlantic/Ernbøll avlet af Kirsten Hedegaard Christensen) der valgte at trække sig fra den sidste runde ved blot at ride det første af de fire spring og dermed spare Chubon for det store slutspring og endelig Carsten Ganderup på Offelbar (SWB e. Roderik/Wintertag) som fik et nedslag på slutspringet.


Følg resultaterne fra stævnet i dette link


 

Tilføjet d. 27-03-2011 kl. 04:25 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Flo

Billede




Seneste relaterede nyheder
30-12-19 Tina Lund igen placeret i Al Ain
16-12-19 Dobbeltsejr til Tina Lund
26-05-19 Whitaker så hurtig som lynet
21-01-19 Tina Lund bliver 3’er i Dubai CDI*5
30-01-17 Tina lund er med i endnu et TV-program
24-01-17 Danish Derby klar til Indendørs DRF-mesterskaber i spring
27-10-16 Tina Lund har fået en datter
23-05-15 Tina Lund bliver i Dubai
10-03-13 Tina lavede hattrick i Herning
09-03-13 Endnu en sejr til Tina og Chubon


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider