Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Gør din dyrlæge en forskel?

Gør din dyrlæge en forskel for dig og din hest? Så skulle du måske finde kameraet frem og tage et billede næste gang, du har brug for dyrlægen. År 2011 er nemlig udnævnt til at være "World Veterinary Year" - og i den forbindelse skyder EU-kommissionens afdeling for sundhed og forbrugere (DG SANCO) nu en stor international fotokonkurrence i gang.


Dyrlægens rolle i samfundet

Formålet er at sætte fokus på den moderne dyrlæges rolle i vores hverdag. Kampagnen skal fremme budskabet om, at dyrlæger på dygtig vis varetager mange forskellige slags samfundsopgaver, der f.eks. er med til at øge dyrevelfærd, sunde opdrætningsforhold og en effektiv landbrugsproduktion.


Under overskriften "Vets in your daily life" inviteres alle interesserede til at indsende billeder. Disse skal illustrere, hvordan dyrlægen anno 2011 udfører sit arbejde - uanset om det på klinikken eller i stalden.


Alle kan deltage

Det er som sagt en åben konkurrence, hvor alle fotografer - professionelle såvel som amatører - kan deltage. Via konkurrencens hjemmeside www.vetsinyourdailylife.org kan man nemt og enkelt uploade sine billeder, hvis man vil deltage i konkurrencen.


Konkurrencen - der netop er blevet sat i gang - løber frem til den 31. marts 2011, hvorefter et dommerpanel vil udvælge fem vindere. Et af udvælgelseskriterierne er bl.a., hvorvidt billedet på en kreativ og nytænkende måde er i stand til at vise, hvordan dyrlæger er et centralt led i mange processer.


Vinderne vil hver især blive belønnet med et gavekort til fotoudstyr på 1000 euros samt en rejse med alt betalt til Bruxelles, hvor prisoverrækkelsen finder sted. Ud af de fem vindere vil en enkelt modtage hovedpræmien i form af et gavekort på yderligere 2000 euros samt en betalt tur til Paris, hvor endnu en prisoverrækkelse vil finde sted.


Se også denne optaktsvideo til konkurrencen


Kilde: Pressemeddelelse


Tilføjet d. 08-02-2011 kl. 11:00 af i kategorien Nyheder generelt.
Tags: Konkurrence.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean

Billede




Seneste relaterede nyheder
07-07-24 Guld til Dansk Varmblod ved VM
05-03-20 Debutsejr og farvel til Donkey Boy
10-12-18 10. december
05-12-18 5. december
26-10-16 Støt din rideklub eller forening!
12-10-16  Vind en hest med Modstrøm
16-11-15 Vindere af efterårskonkurrencen.
07-09-14 Heldigere end de fleste
06-09-14 Vinder af Hestenettets anden konkurrence i Roskilde.
06-09-14 En glad vinder i Roskilde.


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider