Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Syg hest var ikke eneste patient der blev svigtet

Tidligere har vi her på Heste-Nettet bragt historien om en dyrlæge der nægtede at køre ud til en akut syg hest, da ejeren ikke kunne betale kontant. Læs artiklen og deltag i debatten her: "Dyrlæge nægtede at tilse akut syg hest"


Ikke den eneste

Efterfølgende har det vist sig at andre har haft samme oplevelse med samme klinik. I debatten der fulgte sagen om den syge hest, kunne flere brugere berette om samme ærgerlige oplevelser med Gundsø Dyreklinik, men også mange andre klinikker blev nævnt i denne sammenhæng. Også Lokalavisen Frederikssund, der som de første bragte nyheden om Kirsten Andersens hest, følger nu op med endnu en historie fra samme klinik.


Hunden der var heldig

Denne gang var det den gule labrador retriever, Bamse, der fik brug for akut dyrlægehjælp. Bamses ejer, 69-årige Anny Nielsen, observerede pludselig en lørdag formiddag, at hendes hund havde svært ved at bevæge sig, slingrede og så ud til at have ondt. Hun ringede med det samme til de sædvanlige dyrlæger i St. Rørbæk, der dog henviste til Gundsø Dyreklinik.

"Noget af det første jeg blev spurgt om var, om jeg havde rede penge, for ellers kom de ikke hjem til mig", siger Anny Nielsen til Frederikssund Lokalavis. Anny Nielsen var chokeret over beskeden, især fordi vagt-dyrlægen tidligere har været ansat hos dyrlægerne i St. Rørbæk, hvor Anny Nielsen har været kunde i mange år, og Annys tanke derfor var at dyrlægen da burde vide hun var en god og reel betaler. Anny bor alene med sin hund, i et lille hus i et skovbryn. Hun har hverken kørekort eller hævekort, og har derfor på ingen måde mulighed for hverken at hæve penge uden for bankens åbningstid, eller i det hele taget komme hen til banken. Hendes hund var dog meget heldig, idet det var først på måneden, og Anny derfor den foregående dag havde været i banken efter penge til at betale regninger. Der var heldigvis nok til den aflivning der var påkrævet, da dyrlægen kom ud og konstaterede en hjerneblødning hos hunden.


"Dyrlægernes svar på kritikken er ikke korrekt"

Anny gik ikke videre med sin sag, men da hun læste om Kirsten Andersens hest, kontaktede hun alligevel Frederikssund Lokalavis; "Normalt ville jeg ikke have reageret på den behandling, jeg selv fik hos den samme dyrlæge, men når jeg læser, at andre har været ude for det samme som jeg, ja, så passer det jo ikke, når dyrlægens svar på kritikken er, at hvis man ikke har rede penge, så kan man i første omgang nøjes med at underskrive en erklæring på, at dyrlægen har behandlet ens dyr, og at de aldrig ville nægte at behandle et akut sygt dyr"


Gundsø vil tage procedurer op til revision, men fastholder uskyld

"Den seneste tids kritik betyder, at vi er nødt til at tage vores procedurer op til revision. Men jeg synes ikke, at det er urimeligt at forlange, at folk betaler for en vare eller ydelse. Og vi tilbyder kunderne hele fire forskellige muligheder de kan betale på, når vi rykker ud til et akut sygt dyr i weekenden," siger dyrlæge Lars Rasmussen fra Gundsø Dyreklinik til Lokalavisen. I følge Lars Rasmussen, kan klienterne vælge at betale kontant, med kreditkort, at lave en PBS-aftale eller at lave en lån-let-aftale. Hvorfor hverken Kirsten eller Anny blev informeret om disse muligheder, må stå hen i det uvisse.


Tilføjet d. 12-10-2010 kl. 19:45 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider