Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Dansk Ride Forbund søger udviklingskonsulenter

Vi har modtaget følgende fra Dansk Ride Forbund:


Vil du motivere og rådgive ridesportens frivillige ildsjæle?

Vil du være bindeleddet mellem rideklubber og en stærk moderorganisation?

Vil du være med til at udvikle og kvalitetssikre ridesporten?


Så er du måske vores nye kollega i Dansk Ride Forbund.


Dansk Ride Forbund søger to udviklingskonsulenter, der blandt andet skal arbejde med klubrådgivning, uddannelse og udvikling af breddesporten.


Dansk Ride Forbund er landets 7. største idrætsorganisation med ca. 500 medlemsklubber, hvor ca. 5.000 personer engagerer sig i frivilligt arbejde. Klubberne står i dag overfor øgede udfordringer som følge af "Lov Om Hold Af Heste" og større driftsmæssige og ledelsesmæssige krav, hvilket kræver kvalificeret raågivning fra Dansk Ride Forbund. Certificering af klubberne er et andet vigtigt og centralt område i udviklingen af forbundets klubber, der netop er søsat.


Som udviklingskonsulent skal du være med til at sætte fokus på udviklingen i vores klubber. Du vil indgå i et team, som favner bredde, klubudvikling og uddannelse som overordnede arbejdsområder. Dansk Ride Forbund arbejder for at styrke både bredden og eliten. Administrationen er en fleksibel og dynamisk arbejdsplads, hvor arbejdsopgaverne er mangfoldige og byder på spændende udfordringer.


Faglige kvalifikationer
Vi forventer, at du har kompetencer inden for projektledelse, procesforløb, rådgivning og godt kendskab til idrætten og ridesportens verden. Vi forestiller os, at du har en akademisk uddannelse eller anden relevant uddannelse og har stærke kommunikative kompetencer.


Personlige kvalifikationer
Vi leder efter en person, der kan arbejde selvstændigt og være i stand til at udvikle og implementere projekter, som kan involvere mange interessenter. Du skal kunne formidle budskaber og skabe begejstring samt have en personlig udstråling og optræden, der signalerer udadvendthed og imødekommenhed. Du er initiativrig, fleksibel og har gennemslagskraft. Endvidere forventer vi, at du er god til at samarbejde og skabe netværksrelationer.


- vi forventer, at du er interesseret i idræt og ridesport og har kendskab til det frivillige foreningsliv

- vi forventer, at du kan bevare overblikket over mange forskelligartede opgaver

- vi forventer, at du har en god formuleringsevne i både skrift og tale

- vi forventer, at du er nytænkende, innovativ, god til at samarbejde og positiv
- vi forventer, at du er indstillet på, at en del af arbejdstiden ligger i eftermiddags/aftentimerne samt i weekender


Arbejdsopgaver
- Opsøgende arbejde over for klubberne

- Lovgivning herunder folkeoplysningsloven og den nye hestelov
- Certificering

- Miljørelaterede projekter - herunder Dansk Ride Forbund som grønt forbund og hestens adgang til naturen

- Breddeaktiviteter - breddekonkurrencer på klubplan og lokalt niveau

- Ungdomsarbejde

- Ryttermærker

- Rideskoleridning

- Udannelse - herunder ridepædagog, berideruddannelsen og ryttermærkedommere


Vi tilbyder
En dynamisk og motiverende arbejdsplads med engagerede kolleger og mange medarbejdergoder. Ansættelsesstedet er i Idrættens Hus i Brøndby, der huser størstedelen af landets idrætsorganisationer.


Løn efter aftale og kvalifikationer.


Ansættelsestidspunkt er 1.oktober 2010 eller efter aftale.


Sidste ansøgningsfrist: 15.august 2010.

Ansøgningen sendes til: Dansk Ride Forbund, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby, att: Tine Andersen Eller ta@rideforbund.dk


Eventuelle spørgsmål kan efter 15. juli stiles til Klub- og Uddannelseschef Christian Petersen på cet@rideforbund.dk eller på 29 91 94 80.


Tilføjet d. 09-07-2010 kl. 18:15 af i kategorien Nyheder generelt.





Seneste relaterede nyheder
15-10-16 Vinderen af DRFs 100-års logo fundet
29-09-11 Achaz von Buchwaldt stopper som landstræner
01-02-11 Ulf Helgstrand fylder 60 år
25-11-10 First Horse A/S og Dansk Ride Forbund indgår samarbejde om dressur og hestevelfærd
04-10-10 Jens-Erik Majlund bliver ny generalsekretær i Dansk Ride Forbund
28-08-10 Bonaparte Z vinder 4-års championatet
20-07-10 Spændende temadage ved FEI World Cup i Odense
09-07-10 Vis hensyn, når hestekræfterne mødes
22-06-10 Dansk Ride Forbund søger generalsekretær
28-05-10 Ytringsfrihed – nu også i Albertslund


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider