Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Vigtigt link mellem fodring, management og adfærd

De fleste hesteejere ved det nok godt, at der er en sammenhæng mellem hestens adfærd, foderindtag og management. En forskergruppe fra University of Bristol har kigget dette link nærmere efter i sømmene, og bekræfter at den er god nok, der er en større sammenhæng mellem disse faktorer.


"Der er nu et endnu større belæg for at understrege, at jo mere man kan efterligne den næsten konstante græsning i naturen, des bedre", siger Ph.d. Becky Hothersall. Forskeren tilføjer, at der stort set ikke observeres stereotyp adfærd blandt vilde heste i naturen. Det er derfor vigtigt, at man lukker hesten så meget ud som muligt blandt andre heste.


Forskerne fandt, at heste der blev fodret med hø udviste en roligere adfærd og mindre stereotyp adfærd, hvad angår krybbebidning og vævning, sammenlignet med heste der blev fodret med få og stivelsesholdige måltider. De sidstnævnte havde også en større risiko for udvikling af for meget mavesyre med ubehag som følge, idet de store portioner stivelse sinker sammenblandingen af mavesaft og foder. Flere forskere peger netop på, at krybbebidning kan være udløst af et højt indhold af mavesyre i mavesækken.


"Jo mere tid der bruges på at æde under et lavenergiholdigt måltid, des mere opfylder man hestens naturlige tyggebehov, og man reducerer dermed fordøjelsesmæssige problemer og svingninger i blodsukkeret, som der ofte er tilfældet med fodring i få, men store portioner", siger Hothersall. En foderautomat med mindre portioner ad gangen kan løse noget af problemet, foreslår forskerne.


Læs mere her: www.heste-nettet.dk/nyheder/4426/ og bliv klogere på mavesår under danske forhold. Alle heste er i risikogruppen ifølge Nanna Luthersson.


www.heste-nettet.dk/nyheder/4966/


Artiklen "Role of diet and feeding in normal and stereotypic behaviors in horses," er publiceret i april 2009 i Veterinary Clinics of North America: Equine Practice.



 

Tilføjet d. 17-04-2009 kl. 11:02 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider