Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Bilister gør livet surt for ryttere

Det er ikke blevet nemmere at være hesteejer i DK. Flere og flere ryttere oplever indskrænkede ride-muligheder i nærområdet og bilister der i stigende omfang udviser mangel på hensyn i trafikken. En af dem er Birgitte Vagnholm fra Rønde.


Hun deler en unghest på fem år med sin 14 årige datter. Hun fortæller til Heste-nettet, at hun efter flere års ridepause mærker en tydelig tendens til manglende respekt fra bilister, motorcylister og cyklister mv.


"Min datter indspringer vores unghest, og jeg rider lidt dressur på ham og rider nogle gode lange ture i terrænet. Desværre er dette langt fra nemt, da vi er nødsaget til at færdes en del på landevejene. I den periode jeg har været væk fra ridningen, mærker jeg helt klart en forværring", fortæller hun.


Birgitte Vagnholm understreger, at der ikke er én tur, hvor hun ikke er ude for endog meget farlige situationer. Og selvom bilisten kan se at hendes hest bliver nervøs, og at hun tydeligt giver tegn til vedkommende, bliver farten ikke altid sat ned. Ikke det mindste. Tværtimod bliver de ofte irriterede og sætter oven i købet farten op. "De er ikke klar over, hvor farlig situationen kan udvikle sig, og at de selv kan komme til skade. Det er rigtigt ærgerligt, at tendensen går derhen, og jeg er ikke altid tryg ved at færdes derude".


Det er blevet et hyppigt samtaleemne hjemme i Birgitte Vagnholms stald. Det står faktisk så slemt til, at mange af hestene fra stalden slet ikke kan færdes trygt i naturen, da de jo aldrig rigtig bliver vant til det. Ifølge Birgitte, er det efterhånden blevet en udfordring overhovedet at lokke nogen med ud i naturen. "Men dét vil jeg altså. Hestene skal ud, og ikke bare rides på bane eller i ridehus", synes hun.


Birgitte Vagnholm har ikke umiddelbart nogen forklaring på, hvorfor det er blevet vanskeligere for ryttere at ride nogenlunde trygt på vejene. En af grundene er naturligvis, at der er mangel på sikre ridestier, og dette tvinger ryttere til at færdes på trafikerede veje. Men det er nok ikke hele forklaringen. Dog tror hun på, at man kunne tage problemet op med succes, når man lærer at køre bil:


"Jeg tror faktisk, at man skal tage problemet op med kørelærerne. De nævner ikke disse "bløde trafikanter" i det pensum der gennemgås i dag før en køreprøve. Man kunne tage en snak med dem, og opfordre til at fortælle de helt unge om konsekvenserne ved mødet med en ekvipage på køleren. Jeg tror ligefrem man er nødt til at fortælle de nye bilister, at en hest kan reagere fuldstændig irrationelt, hvis den bliver bange, understreger hun.


Som rytter får man jo hurtigt ondt i maven, når man har prøvet at sidde på en hest, der bare vil væk, og dette forplanter sig hurtigt ved næste møde med en bil, slutter Birgitte Vagnholm.


Læs mere her:


www.heste-nettet.dk/nyheder/5188/


www.heste-nettet.dk/nyheder/3995/


www.heste-nettet.dk/nyheder/3148/


www.heste-nettet.dk/nyheder/2832/


www.heste-nettet.dk/nyheder/2791/


www.heste-nettet.dk/nyheder/2604/


www.heste-nettet.dk/nyheder/5101/


 

Tilføjet d. 26-03-2009 kl. 13:27 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider