Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Vejchef: Brug ridestierne


Der bliver flere og flere ryttere i naturen, og behovet for ridestier stiger i takt hermed. Men det er desværre ikke alle, der billiger det voksende antal ryttere i naturen lige meget, siger Ann Lyø Godbersen, entrepriseleder i Odense Kommunes Vej og Park. Det skyldes desværre, at vi ryttere ikke tænker os grundigt nok om, siger hun.


Problemet er ofte når ryttere bruger cykelstier, som netop er tiltænkt cykler og gående. Det vækker vrede hos mange, siger hun. Nogle stier kan måske være deciderede ufremkommelige, men her opfordrer hun til at henvende sig til kommunen og fortælle hvor problemet er.


Derudover kan der være et problem, når stier bliver trådt ujævne eller når hestene pludselig skal forrette deres nødtørft på vejen. Det sidste siger hun, kan være lidt svært at gøre noget ved, da de færreste trods alt har mulighed for at samle efterladenskaber op af sådan en størrelse.


Ann Lyø Godbersen opfrisker de helt almindelige rideråd, man bør være opmærksom på, når man sadler op, og rider ud i naturen:


Udover den obligatoriske ridehjelm bør man altid ride en og en i vejens højre side, med mindre det er en decideret ridesti, der er tale om. Rider man på en uerfaren hest bør man ride ud med en erfaren, som går tættest på trafikken. Fodgængere skal passeres i skridt. Og skal man krydse vejen flere ryttere, skal det gøres samtidigt, og aldrig lade hestene vente på hinanden på hver side af vejen, det kan skabe farlige situationer, siger hun. Rider man i lygtetændningstiden bør man påføre sig en lygte på venstre ben, som skal være synlig i mindst 150 meters afstand, og hesten skal bære refleksbånd på alle ben, som er mindst 5 cm brede.


Kilde: Fyens Stiftstidende


 

Tilføjet d. 25-04-2007 kl. 10:17 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider