Flere rideskoler har i det forløbne år været i store økonomiske trængsler blandt andet Hinnerup og Svendborg som heste-nettet tidligere har omtalt.
Salget af Malteseje betyder at Ørting Sportsrideklub angiveligt må lukke og slukke til sommer. Bestyrelsen meddeler at det er alt for dyrt at drive rideklubben i rammerne på Kjeldbækvej i Ørting. Lejeaftalen er for dyr. Det kommer angiveligt til at ramme en lang række piger uden egen hest, siger et bestyrelsesmedlem i klubben.
Der er ganske enkelt for lidt plads og placeringen er ej heller god på Kjeldbækvej. Desuden gør de nye regler det umuligt at blive på stedet og lejemålet er allerede sagt op til sommer. Det skyldes blandt andet dårlig økonomi med faldende medlemmer og stigende priser på opstaldning, lyder det.
"Det betyder, at vi lukker inden august. Vi kan ikke være der, hvor vi er", siger et medlem af Ørting Sportsrideklubs bestyrelse, Bent Nielsen. Han er meget skuffet over salget af Malteseje da klubben længe netop har kæmpet for at flytte fra Kjeldbækvej i Ørting. I halvandet år har bestyrelsen i rideklubben kæmpet for at flytte rideskolen ud til Malteseje. Men et byrådsflertal har just stemt forslaget ned, og tilbudt at klubben kunne flytte ud på en mark i et industrikvarter. Det vil koste det dobbelte af hvad det ville have kostet at flytte til Malteseje, siger en skuffet Bent Nielsen.
Ørting Sportsrideklub under DRF er den eneste rideklub i Odder Kommune. Klubben har over 200 medlemmer.
Kilde: Århus Stiftstidende

