Resumé: Den amerikanske ekvipage Le Samurai og Amy Tryon, påkaldte sig international opmærksomhed, da hesten snublede kort før det sidste spring og pådrog sig en skade. Amy Tryron gennemførte alligevel ridtet, selvom hesten var tydelig halt.
Den 12-årige vallak pådrog sig en svær seneskade med ødelagte ligamenter i venstre forben, og blev aflivet 2 dage senere. FEI gik efterfølgende i gang med at undersøge de nærmere omstændigheder i forbindelse skaden og det efterfølgende ridt.
I dag tirsdag den 25/6: Amy Tryron har netop afgivet sin vidneforklaring i FEI-hovedkontoret i Schweitz i den omdiskuterede sag. Det centrale spørgsmål i sagen er om rytteren bevidst valgte at gennemføre ridtet på trods af hestens tydelige halthed, eller om hun ganske enkelt ikke var klar over at hesten var halt?
Efter at en videooptagelse af ridtet har været vist på You Tube, har protesterne været massive over hele verden. Mange vidner og videooptagelser fra stævnet har således i dag dannet bevismateriale for om military-rytteren eventuelt skal idømmes karantæne af FEI. Med sig havde Amy Tryron 2 advokater.
Amy Tryron har ved tidligere lejlighed bedyret sin uskyld, og at hun kun ønskede det bedste for sin hest, som betød alt for hende. Indenfor få dage kommer FEI's afgørelse.
Kilde: Horse and Hound

