Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

DV udsat for hård kritik af virusekspert

Virusekspert retter hård kritik af DV's beslutning om ikke at afbryde Hingstekåringen i Herning, da myndighederne strammede grebet om større arrangementer i forbindelse med opstarten af Corona pandemien i Danmark. Herning er episcenter for Corona i Jylland

 

Herning topper listen

Herning topper listen, som kommune udenfor Sjælland, der har flest Corona tilfælde i forhold til indbyttertal. En anerkendt Virus ekspert retter nu en hård kritik af DV's beslutning om at fortsætte Hingstekåringen i Herning, efter myndighederne kom med de nye henstillinger om at aflyse større arrangementer og forhindre store forsamlinger af mennesker. Viruseksperten Allan Randrup Thomsen, mener at det store arrangement i Herning, med deltagelse af mere end 50.000 publikummer, har en væsentlig del af forklaringen på, at Herning Kommune nu udgør episcenteret for Coronavirus i Jylland.

 

Virus ekspert udtaler sig

Avisen Danmark, har kontaktet og interviewet Virusekspert Allan Randrup Thomsen fra Københavns Universitet, for netop at få hans vurdering af, hvorfor Herning er end som jysk episcenter. Han mener at den i medierne omstridte hingstekåring, som omkring 50.000 danskere deltog i, på trods af at statsministeren under stævnet opfordrede til, at arrangementer med over 1.000 deltagere blev aflyst, er hovedårsagen til at Herning i dag topper listerne over flest carona tilfælde.

 

 

"Jeg vurderer, at hestestævnet er den væsentligste årsag på grund af antallet af deltagere. Det er klart, at store forsamlinger altid er et godt sted for en virus at sprede sig. Det er dokumentet, at det er det, man skal undgå. Derfor er der også indført restriktioner. Smittespredning er en statistisk begivenhed. Jo flere du er i kontakt med, jo større smittespredning sker der. Hver gang du har en social interaktion, løber du en vis risiko. Hvis du har mange sociale interaktioner, giver det god mening, der kan ske en voldsom smitteoverførsel ved sådanne begivenheder" udtaler eksperten til avisen Danmark.

 

Deltagere fra hele landet men også mange lokale

Deltagerne til hestemessen kom fra hele landet, og derfor kan stævnet have været med til at sprede virussen på tværs af landsdele, vurderer Allan Randrup Thomsen. Men derudover har virussen stor sandsynlighed også spredt sig i lokalsamfundet i Herning under og efter afholdelsen af stævnet, lyder det.

 

"Alle andre vil formentlig rejse tilbage til, hvor kom fra. Men de er spredt rundt i landet, og derfor vil der ikke blive en ophobning. Men der er også lokale fra Herning, som deltager, og foruden dem, som kommer på messen, er der også alle de lokale, som servicerer sådanne forsamlinger af mennesker. Restauranter og barer har også haft stor kontakt til smittekilder", siger Allan Randrup Thomsen og fortsætter:

"Der er eksempler på i litteraturen at smitte fra et enkelt individ har spredt sig til mere end 15 andre. Hvis der render ret mange af den slags individer rundt, kan det hurtigt batte."

 

Herning borgmester mener der er flere årsager

Herning Kommunes borgmester Lars Krarup (V) er normalt glad for førstepladser. Men ifølge hans Facebookopslag er han ikke glad for den seneste førsteplads, som kommunen har fået.

Borgmesteren mener selv, at der er mange årsager til, det er endt sådan. Gennemsnitsalderen i kommunen er høj, der har været afholdt en fodboldkamp kort før nedlukningen, Herningensernes foretrukne skisportsdestination skulle være østrigske Ischgl, og der har været afholdt hestemesse og et større guldbryllup, lyder buddene blandt andet.

 

Af borgmesterens andre bud er der dog blot et, forskeren mener, kan have haft en reel effekt. Det er forklaringen om, at borgerne i Herning i stor grad tager på skiferie i det østrigske Ischgl, hvor der har været et stort udbrud af smitte.

"Det kan også spille en rolle. Det er helt sikkert, at skisportsteder har fungeret som smittespreder i mange forskellige lande. Men jeg tror, hestestævnet har spillet en stor rolle ved at sprede virussen fra de relativt færre tilfælde, der har været inden stævnet" siger han.

 

Hingstekåringen i Herning vil trække spor længe

Viruseksperten vurderer, at hestestævnet vil være årsag til, at Herning lyser op på landkortet, som et sted med mange smittede længe endnu.

"Det er ikke bare dem, der har været til stævnet, der kan være smittet, det er også dem, der er blevet smittet af dem, der har været til stævnet. Derfor kan det sagtens få eftervirkninger relativ lang tid efter, stævnet har været der"

 

Mulige landtidseffekter af det fortsatte arrangement

Dette kan ifølge eksperten også føre til flere indlæggelser i Herning. Han forventer dog ikke, at afholdelsen af hingstekåringen nødvendigvis vil få konsekvenser for området på længere sigt.

"Det er klart, at det sandsynligvis har givet epidemien et løft, især i lokalområdet. Men på den lange bane vil det sandsynligvis ikke betyde noget særligt, medmindre man får en decideret overbelægning på det lokale hospital. I så fald kan det have langtidseffekter", udtaler eksperten.

 

Det store gallashow er der er hovedattraktionen under DV's Hingsteåring i Herning. Sidste år, trækker vanligvis mange tilskuere til sig. Sidate år deltog omkring 67.000, men arrangøren har vurderet, at der var omkring 15.000 til 17.000 færre i år. Altså anslået ca. 50.000 mennesker besøgte Herning i år, der løb af stablen i dagene den 4. til 8. marts.

 

Myndighedernes stramninger blev udmeldt under arrangementet, men man valgte fra DV's side at fortsætte arrangementet, til trods for myndighedernes anbefaliner om at aflyse større arrangementer. DV's begrundelse var, at der ikke var tale om et egentligt forbud, men blot en opfordring (se her).

 

DV ønsker ikke at udtale sig

Dansk Varmblod og arrangør af hingstekåringen, Casper Cassøes har ikke ønsket at stille op til interview med avisen Danmark, for at kommentere virusekspertens udtalelser, men har dog givet følgende forklaring til Jyllands-Posten:

"Hvis de relevante myndigheder mente, at risikoen ved at holde arrangementet var for stort, skulle de have stoppet det. De er de eneste, som sidder med viden om denne sag", lød det fra direktør for Dansk Varmblod og arrangør af hingstekåringen, Casper Cassøes forklaring til Jyllands-Posten.

 

På tidspunktet for denne artikels offentliggørelse er Dansk Varmblod fortsat ikke fremkommet med en officiel pressemeddelelse som reaktion på den rejste kritik.

 

Billede

 

Virusekspert retter hård kritik af DV's beslutning om ikke at afbryde Hingstekåringen i Herning, da myndighederne strammede grebet om større arrangementer i forbindelse med opstarten af Corona pandemien i Danmark. Herning er episcenter for Corona i Jylland. Her ses boxen i Herning, der i to aftener i træk samlede tætpakkede tilskuerrækker med besøgende (Arkivfoto)


Tilføjet d. 31-03-2020 kl. 19:56 af i kategorien Nyheder generelt.
Tags: Corona.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
27-12-20 Kompensationsmuligheder og hjælpepakker
08-12-20 Corona restriktioner igen
07-11-20 DRF-udmelding ifm. nye restriktioner i Nordjylland
03-11-20 Ingen championatsfinaler i 2020
23-10-20 Nye Covid-19 restriktioner - hvad betyder de?
30-09-20 DRF nyt om Corona forbehold
25-09-20 Championatsfinalerne er aflyst
25-09-20 Corona nyt fra DIF
23-09-20 DRF Corona-retningslinjer
18-09-20 DRF om de nye corona restriktioner


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider