Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Dahl og Mølgaard klar til World Cup i London

Det bliver Anders Dahl på Fidelio van het Blomenhof og Ulrik Mølgaard på Michigan, der skal forsvare de danske farver ved World Cup kvalifikationen ved det store julestævne på Olympia stadium i centrum af London

 

Det store juleshow med World Cup kvalifikation

I ugen op til jul afvikles traditionen tro det store juleshow på det store Olympia stadium - London International Horse Show.

 

Når det store juleshow skydes i gang i morgen mandag den 16. december på London Olympia Stadium, hvor den britiske top-elite har meldt sin ankomst, bliver det ikke helt uden dansk repræsentation.

 

Dahl og Mølgaard repræsenterer de danske farver

Anders Dahl og Ulrik Mølgaard har nemlig meldt deres ankomst og er begge på startlisten til World Cup Grand Prixen, der afvikles allerede i morgen efter det nye korte Grand Prix program, der er annonceret forud for konkurrencen.

 

 

Anders Dahl stiller op med med Fidelio van het Bloemenhof, som han på det seneste har høstet stor succes med, og Ulrik Mølgaard stiller op med sin faste partner Michigan.

 

Britterne satser på top-placeringer på hjemmebane

Værtsnationen Storbritannien stiller med et stærkt team til ære for hjemmepublikummet. Holdet består af Charlotte Dujardin på Mount St John Freestyle, hendes samarbejdspartner og tidligere læremester Carl Hester med Hawtins Delicato, den farverige og meget erfarne Richard Davidson på Bubblingh og Charlotte Fry på den 10-årige Everdale.

 

Briterne satser på at sætte sig solidt på de bedste placeringer, men sidste års vinder Hollandske Hans Peter Minderhoud, har på Glock's Dream Boy ikke tænkt sig at briternes strategi skal sejre uden kamp om placeringerne, ligesom tyske Frederic Wandres har sat næsen op efter en god placering.

 

Det bliver dog et andet kort Grand Prix program end sidste år, der bliver afprøvet for første gang til en World Cup kvalifikation her i London, som ekvipagerne skal konkurrere i, så alt er for nuværende åbent.

 

Livestreaming

Det er muligt at følge konkurrencerne via livestreaming på flere kanaler, ligesom BBC dækker stævnet online.

 

FEI World Cup-klasserne kan livestreames via FEI tv. Alle andre klasser vises endvidere på betalingskanalen Riders Live TV. Derudover dækker den britiske kanal BBC og BBC2 stævnet på online.

Se den samlede deltagerliste her

Se startlisterne her

 

Billede

 

Det bliver Anders Dahl på Fidelio van het Blomenhof og Ulrik Mølgaard på Michigan, der skal forsvare de danske farver ved World Cup kvalifikationen ved det store julestævne på Olympia stadium i centrum af London


Tilføjet d. 15-12-2019 kl. 21:07 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
18-12-18 Minderhoud vinder over Dujardin på Olympia
20-12-14 Dujardin satte alle til vægs!


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider