Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Daniel 3'er i World Cup Grand Prix!

Daniel Bachmann Andersen og Blue Hors Zack gjorde det fantastisk i World Cup Grand Prix i fredag med en flot tredjeplads, efter Isabell Werth og Laura Graves, og skal ride Grand Prix Kür i dag lørdag i Gøteborg

 

Tysk sejr, Amerikansk andenplads og dansk tredjeplads!

Tyske Isabell Werth opnåede en suveræn førsteplads i World Cup Grand Prix-klassen på Scandinavium Arena i Göteborg, foran amerikanske Laura Graves og med danske Daniel Bachmann Andersen på tredjepladsen, med en fantastisk flot præstation, foran et jubelråbene publikum.

 

Det blev en klasse hvor der virkelig var verdensklasse ridning hele vejen igennem af de 18 ekvipager.

 

 

Høj kvalitet hele vejen

Judy Reynolds og den 17-årige Vancouver K (e. Jazz / Ferro) var første ekvipage på banen med et fælt ridt til 69.860 %. Portugisiske Maria Caetano fulgte efter på den barokke Lusitano hingst Coroado (e. Rubi / Xaquiro), parret red et flot program til 72.096 %.

 

Dernæst var det den utroligt erfarne og rutinerede hjemmebanerytter Tinne Vilhelmson Silfvén på den næsten lige så erfarne Don Auriello (e. Don Davidoff / White Star), der tydeligvis er meget populær på hjemmebane. Det blev til et meget flot ridt og en foreløbig førsteplads med 73.882 %.

 

Flotte ridt af debutanter

De to næste ryttere på banen var begge debutanter. Først Tanya Seymour på oldenborgeren Ramoneur 6 (e. Rohdiamantc/ Alabaster), der kastede 66.739 % af sig. Dernæst Olga Safronova fra Hviderusland, på Sandro D Amour (e. San Amour / Rubinstein I), der red til 66.009 %. De var tydeligt begge tilfredse med deres debuter.

 

Populær hollænder

Dernæst var var det Yvonne Losos de Muñiz tur på Aquamarijn (e. United / Gribaldi). Der listede sig desværre et par uheldige fejl ind i serierne til trods for stor kvalitet i øvelserne, og det resulterede i en samlet score på 67.019 %.

 

Hollandske Hans Peter Minderhoud på Glocks Dream Boy N.O.P. (e. Vivaldi / Ferro) var syvende startende ekvipage på banen. Hans Peter Minderhound vandt selv World Cup-finalen i 2016 i Göteborg og det kunne høres på publikum,at han er populær. Der blev leveret et virkelig flot program, og med en score på 75.326 % kunne han herefter lægge sig i spidsen af konkurrencen.

 

Morgan Barbancon og Sir Donnerhall II (e. Sandro Hit/ Donnerhall 11) var næste startende og leverede flotte piruetter og passage, som gav udslaget og en karakter på 71.165 %.

 

Amerikaner på danske Dublet

Sidste ekvipage inden pausen var amerikanske Kasey Perry-Glass på danskavlede Gørklintgaards Dublet (e. Diamond Hit / Ferro). Det blev til et program af høj klasse og det absolut bedste ridt i første afdeling. Programmet blev tillige bedre og bedre efterhånden som de blev varme, go det var tillige meget sikkert med flotte piruetter og meget udtryksfuldt. Dommerne belønnede ridtet med 77,267 % Hvormed amerikaneren lagde sig i spidsen af konkurrencen.

 

De flotte ridt i første halvdel af konkurrencen med virkelig høj kvalitet, blev forventningerne og spændingen bare endnu højere med forventningen om at de formentlig bedste ekvipager stadig lod vente på sig til efter pausen.

 

Tyskere starter anden afdeling

Første rytter efter pausen, var tyske den tidligere tyske World Cup vinder Helen Langehanenberg på Damsey FRH (e. Dressage Royal / Ritual). Det blev til et flot program, men rakte ikke helt til at slå Kasey Perry-Glass- flotte sidt, og hun lagde sig ind på en foreløbig andenplads i konkurrencen med 76.957 %.

 

Mesteren gør det forventede

Herefter blev vejret holdt på tilskuerpladserne for næste rytter med start nummer 11, var den regerende tyske mester Isabell Werth på Weihegold (e. Blue Hors Don Schufro/ Sandro Hit). Werth leverede med vanligt stort overblik og rutine og skønt ridtet blev lidt spændt i starten et program med mange store højdepunkter. Isabell Werth lagde sig som forventet med over 80%, men måske knap så overbevisende som det tidligere er set i spidsen af konkurrencen med 81.755 %.

 

Regina Isachkina fra Rusland er debutant og rider tilmed feltets yngste hest Sun Of May Life (e. San Amour / Rubiso N). Alligevel red de et rigtig fint program,og opnåede en score på 66.289 %.

Flot debutantridt

 

Debutant var også næste rytter på banen, amerikanske Adrienne Lyle. på 12-årige Salvino (e. Sandro Hit/ Donnerhall), og sammen leverede de en virkelig flot et resultat på hele 75.326 %, og det var hun tydeligvis også meget tilfreds med.

 

Daniel og Zack overrasker igen

Næst rytter på banen var danske Daniel Bachmann Andersen på den enøjede imponerende banen Blue Hors Zack (e. Rousseau / Jazz), og skulle se om de kunne overgå sidste års 7. plads, hvilket den flotte optakt til finalestævnet (se her) har sat forventninger efter - og de blev til fulde indfriet. De leverede et super flot program, med flotte overgange og ridtet blev bare bedre og bedre som det skred frem. Zack brillerede med sine flotte galopserier, piruetter og virkelig gode passager, perfekt matchende til musikken. Dommerne kvitterede med en score på 78.152 % og en foreløbig andenplads var en realitet.

 

Laura Graves med 80 %

Herefter var det amerikanske Laura Graves på Verdades (e. Florett As / Goya) tur. Ekvipagen tog andenpladsen ved sidste års finale i Paris var næste rytter på banen og det gentog de igen i dag. De har meget at ride for, men red måske en smule forsigtigt, men det var en fornøjelse at se på. Det blev til et meget flot ridt, hvor Verdades demonstrerede sin enorme styrke og elasticitet, der kastede flotte points fra sig efterhånden som øvelserne skred frem. Dommerne kvitterede slutteligt med score på 80.109 %, hermed de lagde sig lige foran Daniels og Zack på andenpladsen lige bag Isabell Werth.

 

Herefter blev det endnu en debutant tyske Benjamin Werndl og Daily Mirror (e. Damon Hill/ Florestan I), der er kommet med på afbud af Dorethee Schneider med som han har redet næsten op med i år. Benjamins første World Cup-finale og et flot resultat på 73.758 %.

 

Patrik Kittel på sjettepladsen

Den populære hjemmebanerytter Patrik Kittel på Delaunay (e. Dr Doolittle 45 / Feinbrand) var næstsidste rytter på banen.

 

Som næstsidste rytter kom endnu en publikumsdarling, nemlig hjemmebanerytteren Patrik Kittel på Delaunay (e. Dr Doolittle 45/ Feinbrand). Det blev et flot program til en score på 76.304 og sluttelig en en placering som nr. 6.

 

Hollandske Emmilie Scholtens og den 14-årige Apache (e. Ub 40 / Krack C) var sidste ekvipage på banen og leverede et resultattil 75.745 %.

 

Det bliver spændende at se om Daniel og Zack kan holde deres tredjeplads i kürfinalen, hvor de jo skal ride deres flotte og meget krævende kür med høj sværhedsgrad.

 

Se den samlede resultatliste her

 

Billede

 

Daniel Bachmann Andersen og Blue Hors Zack gjorde det fantastisk i World Cup Grand Prix i fredag med en flot tredjeplads, efter Isabell Werth og Laura Graves, og skal ride Grand Prix Kür i dag lørdag i Gøteborg (Foto: Tine Lessèl)


Tilføjet d. 06-04-2019 kl. 16:24 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
07-04-19 Steve Guerdat vandt World Cup i springning
06-04-19 Se World Cup på svensk TV
28-03-19 Startlisten i dressur til World Cup finalen er klar


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider