Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Tillid til DV's forårsauktion

30 år med auktion over hingste og rideheste ved hingstekåringen i Herning har budt på op- og nedture, og på den lange bane har det været en positiv udvikling vurderes det fra Dansk Varmblods side

 

Dansk Varmblod lille i den store sammenhæng

Det er ingen hemmelighed, at auktionen hos Dansk Varmblod aldrig helt har udviklet sig til de hingstekåringsauktioner, som vi kender syd for grænsen, hvor unghingste handles i stor stil og nogle gange til svimlende priser. Dansk Varmblod er i den sammenhæng et relativt lille avlsforbund, og de unge hingstekandidater er i de fleste tilfælde allerede ejet af landets hingstestationer.

 

Ryttere køber ind på auktionerne

Ikke desto mindre handles der hvert år unghingste til gode priser på Forårsauktionen, der har taget en interessant drejning. Det er i stadig højere grad rytterne, der handler på Forårsauktionen i Herning, og det gælder både professionelle og private ryttere. De har fået tillid til Dansk Varmblods auktioner, og de har erfaret, at der hvert år er lovende kvalitetsungheste at finde på auktionen.

 

 

Auktionsudvalget regner i år med at stå med en kollektion af 20-25 interessante ungheste bestående af hingstekandidater og unge rideheste, heriblandt både medaljehopper og unghestechampionatsdeltagere. Med sit garvede trænerøje er det auktionsudvalgets Dennis Fisker, der har været primus motor i udvælgelsen af ridehestene.

 

"Vi har selvfølgelig flere topheste i kollektionen, og de sælger altid sig selv, men kollektionens styrke ligger i, at vi har mange gode rideheste, der har tre reelle gangarter, er velredne og er godt med uddannelsesmæssigt" fortæller Dennis Fisker.

 

Også amatørryttere køber ind

I gennem de sidste år har der været flere eksempler på amatørryttere, der har købt heste på Forårsaktionen og har klaret sig godt efterfølgende. Også i år finder man i kollektionen flere heste, der egner sig til private såvel som professionelle ryttere.

 

"Mange danske ryttere er blevet meget glade for og trygge ved konceptet, hvor man forud for auktionen har mulighed for at komme og prøve hesten i dens vante miljø, og ligeledes kan prøve den i en større arena i Herning. Alle auktionsheste er handelsgodkendte, og som interesseret køber har man også mulighed for at få en snak med dyrlægen. På auktionen kommer man ikke til at betale mere end markedsprisen, og det tiltaler mange", forklarer Dennis Fisker.

 

Et godt og trygt sted at købe hest

Dansk Varmblods Forårsauktion har udviklet sig til et godt sted for købere, og det er skruet sammen, så man som køber kan føle sig tryg. Er man ny og har aldrig prøvet det før, så kan man kontakte auktionsudvalget på auktion@varmblod.dk.

 

Kilde: Dansk Varmblods Hingstekåring

 

Billede

 

30 år med auktion over hingste og rideheste ved hingstekåringen i Herning har budt på op- og nedture, og på den lange bane har det været en positiv udvikling vurderes det fra Dansk Varmblods side


Tilføjet d. 15-02-2019 kl. 08:06 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
14-02-19 Spændende nye attraktioner i Herning
17-02-19 Forunderlig rejse gennem 40 år


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider