Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Finale i Brogaarden para Cup i weekenden

Finalen for Brogaarden Para Cup 2018 i den kommende weekend på Dalumgaard Rideklub i Odense, hvor finalen afvikles over to runder, hvor de internationale novice programmer gennemrides

 

Finale på Fyn
Dalumgaard Rideklub i Odense afvikler i denne weekend finalen i Brogaarden Para Cup 2018. I løbet af de 4 kvalifikationsrunder herover sommeren og efteråret, har i alt 21 ekvipager deltaget i dette års turnering og kæmpet om de 10 finalepladser. Finalen afvikles over 2 runder, hvor rytterne rider de internationale Novice-programmer, der ligger ét niveau under de klasser, der rides ved EM, VM og PL. Novice-programmerne er paradressurens "Lille Tur", ligesom PSG og Int.1 er det i dressur.

  • Lørdag rides Novice A. Denne klasse afvikles kl. 11-12.30
  • Søndag rides Novice B i tidsrummet kl. 15-16.30

Stor præmiesum
De 10 deltagende ryttere kæmper om præmier til en samlet værdi på over 30.000 kr. Alle deltagere i finalen bliver placeret og modtager rosetter, plaquette samt flere ærespræmier. Hovedpræmien er et gavekort på 8.000 kr fra cuppens hovedsponsor, Brogaarden.

 

Til 2. pladsen er der et gavekort på 2.000 kr. Derudover er der produkter fra Brogaarden samt en lang række andre flotte ærespræmier fra mange sponsorer.

 

 

Dygtige pararyttere til start
I finalen kan man bl.a. opleve nogle af de dygtige danske unge ryttere. Julie Schmidt, der vandt U25-DM i 2017 kommer til start på sin nye hest, Era Secret Dream. Ekvipagen blev nr. 2 i sidste kvalifikationsrunde. Derudover kan man opleve sølvvinderen fra U25-DM i 2017, Zara Bruun Jensen / Apache. Endvidere deltager Kristina Ammitzbøll, der vandt 3. kvalifikation, samt Michele Kaisler, der blev nr. to i både 2. og 3. kvalifikationsrunde. De øvrige finaledeltagere er Luna Riis Søborg, Didder Drøscher, Hanne Christensen, Jeanet Juul Mortensen, Mette Isabella Anker Hansen og Karla Dyhm-Junge. Det er det samlede resultat efter de to finalerunder, der afgør resultatet i Brogaarden Para Cup 2018.

 

Desværre har nogle få ryttere meldt fra til finalen. Når der er kommet et afbud, blev der suppleret op med de øvrige kvalificerede ekvipager. Tina Chabert Jensen og hesten Ælling var mest vindende ekvipage i kvalifikations-turneringen. Desværre måtte de grundet sygdom i stalden, hvor Ælling er opstaldet, melde fra kort før finalen. Ekvipagen var i 2017 ligeledes kvalificeret til finalen i

 

Brogaarden Para Cup - den gang måtte de desværre også melde fra grundet sygdom i stalden.

 

Billede

 

Finalen for Brogaarden Para Cup 2018 i den kommende weekend på Dalumgaard Rideklub i Odense, hvor finalen afvikles over to runder, hvor de internationale novice programmer gennemrides (Arkivfoto: JP:Photo.dk)


Tilføjet d. 05-11-2018 kl. 08:14 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
11-10-18 Brogaardens Para Cup 4. runde gik til Line Thorning Jørgensen
07-09-18 Hedensted afholder 3. Brogaarden Para Cup
11-09-16 Ingen TV dækning af para-dressur i Rio
03-09-16 Para-dressur i Rio uden russere


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider