Logo used for printing

HN afstemning
Hvor meget betaler du i staldleje pr hest? (Foreslag: Sebrina )

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Yderligere svækket dansk WEG hold

Anna Zibrandtsens Arlando har pådraget sig en lymfeinfektion i benene og ekvipagen melder derfor afbud til WEG, hvor de ellers var kommet på holdet efter at Cathrine Dufour og Cassidy for kort tid siden meldte fra. Det giver plads for Rikke Svane og Finckenstein, som skal forsøge at løfte den svære opgave

 

Først var det Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy, der meldte fra på Danmarks WEG hold til Tryon i North Carolina, USA, og nu er det også stedfortræderen Anna Zibrandtsen og Arlando der desværre må melder fra på grund af en beninfektion.

 

Dansk Ride Forbund meddeler i en pressemeddelelse i går torsdag den 23. august:

"Det er med stor beklagelse, at vi må meddele, at Anna Zibrantsen og Arlando, der var på det sølvvindende hold og blev indv. nr. 6 ved sidste års EM, ikke kommer til at repræsentere Danmark ved VM i Tryon (USA) til september. Årsagen er, at Arlando har fået en lymfeinfektion i benene, som han ikke kan nå at komme sig over inden VM. I sidste uge måtte Cathrine Dufour og Cassidy trække sig fra VM-truppen, og med afbuddet fra Anna og Arlando har det danske hold mistet to stærke profiler"

 

Det bliver i stedet Rikke Svane og Finckenstein, der sammen med Daniels Bachmann, Anders Dahl og Betina Jæger skal over Atlanten og repræsentere Danmark ved VM.

 

Anna ærgrer sig
"Hvor uheldig kan man være? Jeg er så ked af at skulle meddele, at min fantastiske og trofaste makker Arne (Arlando red.) desværre har fået lymfangitis (en infektion i lymfesystemet i benene). Det betyder, at vi ikke kan træne, før han er 100 % rask, og det når han ikke at blive inden afgangen til VM, så derfor kan vi ikke deltage. Vi havde virkelig set frem til at være en del af landsholdet og kæmpe for Danmark ved VM, men Arnes velfærd er min førsteprioritet. Vi ønsker vores holdkammerater al mulig held og lykke i Troyn, og vi vil heppe med herhjemmefra," fortæller Anna Zibrandtsen.

 

Det landshold, der skal repræsentere Danmark ved VM, består nu af: Daniel Bachmann Andersen på Blue Hors Zack, Anders Dahl på Selten HW, Betina Jæger Jensen på Mane Stream Belstaff og Rikke Svane på trakehnerhingsten Finckenstein.

 

Billede

 

Anna Zibrandtsens Arlando har pådraget sig en lymfeinfektion i benene og ekvipagen melder derfor afbud til WEG, hvor de ellers var kommet på holdet efter at Cathrine Dufour og Cassidy for kort tid siden meldte fra. Det er en ærgerlig Anna der her ses på netop Arlando, der nu melder fra (Arkivfoto: JP-Photo.dk)


Tilføjet d. 24-08-2018 kl. 09:36 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
11-07-19 Sejr til Anna og Lumiere med 83 %!
24-11-17 Zibrandtsen tildelt Wild Card til Stockholm
25-09-17 Top-føl til Anna Zibrandtsen
04-06-17 Zibrandtsens første GP sejr på Arlando
04-04-17 Endnu en top OL-hest til dansk dressur


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider