Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Så er det endelige UVM-hold sat

De endelige UVM-deltagere af 5-års, 6-års og 7 års heste for 2018, blev udtaget på Vilhelmsborg i går tirsdag, og det samlede indtryk er, at det er nogle gode repræsentanter for dressursporten, som Danmark sender afsendt til Ermelo senere på sommeren

 

Endelig UVM udtagelse på Vilhelmsborg

I går tirsdag den 26. juni, var nerverne på højkant og minutterne føltes lange på den store bane på Vilhelmsborg, medens de forventningsfulde ryttere der var udtaget til bruttotruppen til UVM, afventede den endelige dom over, hvem der var de heldige ekvipager, der skal repræsentere Danmark ved verdensmesterskaberne for ungheste, der igen i år afholdes i Ermelo, senere på sommeren.

 

Ingen rene trakehnere med i år

Som bekendt kan der alene for Danmark kvalificeres heste til deltagelse ved UVM der er registreret under henholdsvis Dansk Varmblod og Trakekner-Avlsforbundet Danmark, der vanligvis begge har haft repræsentanter med i den endelige udvælgelse, men i år, er der ingen renstammede trakehnere med i den endelige udvælgelse, og den endelige trup i år består således alene af heste registreret under Dansk Varmblod.

 

 

God trup - og spænding om 5-års hestene

Det generelle indtryk af den endelige trup er, at kvaliteten er høj i alle tre hold. Der er naturligt nok en del gengangere fra tidligere UVM-finaler i de ældre hold, men det bliver sikkert primært om det nye 5-års hold, som Danmark sender til Ermelo.

 

5-års holdet ved består bl.a. af flere ungheste, der også gjorde sig særdeles positivt bemærket ved bl.a. Herning Horseshow i marts måned og som begejstrede i bl.a. fremmedryttertesten, der blev redet af svenske Patrik Kittel. Det drejer sig bl.a. om hoppen Delizia og Atterupgaards Delorian (se her), der i mellemtiden har fortsat deres positive udvikling under deres kyndige ryttere.

 

De endelige deltagere

De endelige hold er som følger:

 

5-årige heste udtaget til UVM:

  • Delizia (e. Fürstenball) - rides af Anne Troensegaard
  • Zhaplin Langholt (e. Zonik) - rides af Andreas Helgstrand
  • Straight Horse Ascenzione (e. Blue Hors Zack)- rides af Victoria Vallentin
  • Atterupgaards Delorean (e. Bon Bravour) - rides af Selina Solberg Vittinghus

Reserver:

  • Favour Gersdorf (e. Foundation) - rides af Nadja Aaboe Slot
  • Straight Horse Sezuanna (e. Blue Hors Zack) - rides af Kenneth Damgaard

6-års heste udtaget til UVM:

  • Hesselhøj Donkey Boy (e. Era Dancing Hit) - rides af Jan Møller Christensen
  • Atterupgaards Botticelli (e. Bennetton Dream) - rides af Severo Jurado Lopez
  • Stenagers Wyatt Earp (e. Wilkens) - rides af Kennet Damgaard
  • Hevringholms Delaya (e. Era Dancing Hit) - rides af rytter Susanne Barnow

Reserver:

  • Vichy Pax (e. Vivaldi) - rides af Jan Christensen
  • Zippo MI e. Blue Hors Zack rytter Michala Dam-Frydenberg

Følgende 7-års heste er udtaget:

  • Heiline's Danciera (e. Fürstenball) - rides af rytter Carina Cassøe Krüth
  • Ellegaardens Dan Droneur (e. San Amour) - rides af Jacob Nørby Sørensen
  • Red Diamant (e. Blue Hors Romanov) - rides af Carina Cassøe Krüth
  • Jukebox (e. Jazz) - rides af Michael Søgaard

Reserver:

  • Polka Sensation Nexen (e. Sandro Hit) - rides af Jim Rasmussen
  • Thybo's Laban (e. Léspoir) - rides af Maria Anita Andersen

 

Billede

 

De endelige UVM-deltagere af 5-års, 6-års og 7 års heste for 2018, blev udtaget på Vilhelmsborg i går tirsdag, og det samlede indtryk er, at det er nogle gode repræsentanter for dressursporten, som Danmark sender afsendt til Ermelo senere på sommeren


Tilføjet d. 27-06-2018 kl. 16:23 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
25-07-18 Dressurlandsholdet udtaget til VM


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider