Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Suveræne en-håndede ridt ved World Cup i Wellington

Europæerne gør det godt i Wellington. Svenske Tinne Vilhelmson Silfvén tog den første World Cup Grand prix Freestyle sejr med en overlegen en-håndet passage op ad midterlinjen til parade, og unge Spanske Juan matute udførte en-håndede galop piruetter. Flere danskavlede heste har tillige præsteret i festivallens første uge, der fortsætter i hele 11 uger mere med intense konkurrencer

 

Tinne tog alle med storm med sin overlegenhed

Svenske Tinne Vilhelmson Silfvén og Paridon Magi tog alle med storm i den første World Cup Grand Prix Freestyle ved den store Adequan Global Dressage Festival i Wellington, da hun i overlegen selvsikker stil afsluttede sit ridt med en enhåndet passage op ad midterlinjen til parade, der udløste et jubeludbrud fra tilskuerne i anerkendelse af den i Florida så populære svenske dressurrytters præstation.

 

Dommerne var helt enige med publikum og belønnede ekvipagen med hele 81,150 % og personlig rekord for den skandinaviske ekvipage der hermed entrerede den eksklusive klub af 80%'s ekvipager, og sikrede den 7-dobbelte svenske OL landsholdsrytter vigtige point frem mod World Cup finalen i den vesteuropæiske liga i april måned, efter at hun tillige tog sejren i den første World Cup Grand Prix ( se her)

 

 

Hvis Tinne formår at kvaificere sig til World Cup Finalen, vil det tillige være den 7. gang hun kvalificerer sig, mens det vil være første gang for Parion magi. Alene Svenske Patrik Kittel og Tysklands Dorothee Schneider ligger foreløbig foran Tinne på WEL listen efter fredagens stævner.

 

Juan Matute Jr. med en-håndede dobbelt-piruetter

Lige forud for Tinnes imponerende ridt, havde den unge spanske rytter Juan Matute Jr på Quantico Ymas, ligeledes begejstret publikum med to en-håndede dobbelt-piruetter, som ligeledes er af utrolig høj sværhedsgrad, hvilket sikrede den unge ambitiøse rytter tredjepladsen i konkurrencen med 75,275 %, og sikrede sig samtidig ligeledes en personlig rekord for ekvipagen.

 

Imponerende præstation af den unge rytter, der fortsat konkurrerer i U25-klasserne.

Efterfølgende udtalte han "I aften følte jeg mig som en gladiator. Jeg havde et udfordrende ridtm men jeg høstede alle mine point. Vi skulle arbejde os igennem nogle spændinger. Han er en speciel hest, som let tænder op" sluttede Juan Matute Jr om sin 12-årige vallak Quantico Ymas, der er ejet af hans forældre og som de har haft siden han var blot to år gammel.

 

Shelly Francis blev 2'er

Shelly Francis på Doktor, fuldførte ligeledes et enormt underholdende og humouristisk Freestyle, der sikrede dem en score på 77,725 % og hjembragte dem andenpladsen i klassen.

 

Danske heste har også succes

Der har også været positive danske indslag i stævnets første uge, hvor flere DV-heste har markeret sig positivt i Wellington.

 

Den 8-årige RDH-hoppe Zackonik (tidl. Straight Horse Zackonik), har været til start i Prix St Georges med sin faste rytter Christopher Hickey. Hickey og den danske hoppe vandt klassen i fredags med 71,324%.

 

Zackonik er efter Blue Hors Zack med Blue Hors Romanov som morfar og er bl.a. helsøster til fløjhingsten Glock's Zonik, der er regerende hollandsk dressurmester.

 

Den tidligere danske men nu amerikanske statsborger og ridende for USA Bent Jensen, opnåede i Grand Prix 66,304% på sin hjemmeavlede DV-hest Chance. Chance er et afkom efter hans egen hingst Cassidy (e. Blue Hors Cavan / Earl of Roland xx) og hans hoppe Kokholms Fairchild (e. Ferro / Donnerhall, der begge er af dansk DV-avl.

 

Følg resultaterne fra den store dressur festival her

 

Billede

 

Svenske Tinne Vilhelmson Silfvén tog den første World Cup Grand prix Freestyle sejr, med en overlegen en-håndet passage op ad midterlinjen til parade, ved den store Adequan Global Dressage Festival i Welling, der startede i sidste uge og fortsætter i hele 12 uger med intense konkurrencer (Foto: Pressefoto)


Tilføjet d. 15-01-2018 kl. 10:44 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
14-12-18 Verdens største og rigeste dressur-event får endnu flere penge
14-01-18 Tinne vinder World Cup GP i Wellington
11-02-17 Laura USA's nye darling med 82%!
16-01-17 Susan Pepe vinder Grand Prix Speciale


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider