Logo used for printing

HN afstemning
Køber du dyrt udstyr for hestens eller din egen skyld?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Championatsfinalerne for de unge dressur- og springheste i helt nye rammer

Vil du være sikker på en plads til efterårets finaler i Dansk Ride Forbunds Championater for Ungheste powered by Pavo & Everhorse, så køb din billet på Ticketmaster, inden de gode pladser er væk.

 

Ridesports-entusiaster kan se frem til en helt særlig oplevelse til dette års championatsfinaler, hvor Blue Hors for første gang er vært for fire dage fyldt med konkurrencer for fremtidens dressur- og springstjerner, der finder sted 12.-15. oktober.

 

Dansk Ride Forbunds Championater for Ungheste powered by Pavo & Everhorse har til mål at finde årets bedste unge hest indenfor henholdsvis dressur og springning. Disse championaterne for ungheste er yderst populære - ikke blot blandt ryttere landet over men også blandt de danske avlere, og det er hvert år et tilløbsstykke med stor publikumsopbakning. Billetterne kan købes HER.

 

105 ungheste springer om tre mesterskaberstitler
I springning er championaterne udskrevet for 4-, 5-, og 6-års heste, og der kåres en vinder for hver årgang. Startberettiget i finalestævnet er de 40 bedste 4-års, 40 bedste 5-års og 25 bedste 6-års heste fra kvalifikationsstævnerne samt lige placerede. Ved finalestævnet vil der være en opvarmningsklasse, første og anden kvalifikation samt en finale. For de 4-årige heste er niveauet 100 cm, mens de 5-årige skal springe 120 cm og de 6-årige 130 cm.

 

92 dressurheste af fire årgange

Også championaterne i dressur er udskrevet for 4-, 5-, og 6-års heste, og som noget nyt også for 7-års. Fra kvalifikationerne udtages de 40 bedste 4-års, de 20 bedste 5-års, de 20 bedste 6-års og de 12 bedste 7-års heste til finalestævnet.

Ved finalestævnet gælder det for 5-, 6-, og 7-års heste, at man rider FEI's indledende/ finale- program for den gældende aldersklasse, mens der for 4-års heste er indført et nyt program. De bedømmes i programmet "Championatsprogram for 4-års heste", hvor man har tre ekvipager på banen ad gangen i et kvarter

"Vi har allerede fået mange forespørgsler på muligheden for at sikre sig en plads på de forreste rækker, og derfor har vi i samarbejde med Ticketmaster nu sendt de attraktive siddepladser i forsalg", udtaler eventmanager Christian Struck.

Vel mødt til 4 dage fyldt med sport, oplevelser og hygge i eksklusive rammer.

Kilde: Dansk Ride Forbund


Tilføjet d. 09-08-2017 kl. 23:55 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider