Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Vinderne til Danmarks Cup og Grand Prix hos Baltid Cup

Til Danmarks Cup på Kallehave Rideklub ved Randers blev vinderne i dag fundet!

I Danmarks Cup i LB endte 5 ryttere med at skulle ud i en omspringning, for at fordele medaljerne. Rytterne var Sara Koue med I-L's Larache, Nana Eskestad med Cliff Z, Kristina Stilling med Carrie, Nathalie Berggren med Scherzo og Martine Beyer Jellesen. De to første ryttere måtte mødes i en omspringning med nul fejl med ind til omspringningen og dermed fordeling af guld og sølv. De resterende ryttere havde bronzen at kæmpe for.

 

det blev Sara Koue der trak sig sejrridt ud af omspringningen om guld og sølv, efter hun red fejlfrit i tiden 33.76 sek. Det lykkedes også Nana at ride fejlfrit, men desværre var tiden ikke helt hurtigt nok.

I kampen om bronze blev det Kristina Stilling, der kunne få lov til at hænge bronzemedaljen om halsen. Hun var den eneste af de tre ryttere, som det lykkedes at ride omspringningen fejlfrit. Nathalie Berggren blev nr. 4 og Martine Beyer Jellesen blev nr. 5.

Det samlede resultat af Danmarks Cup i LB kan ses HER.

 

I Danmarks Cup i LA var det i alt 4 ryttere, som havde lykkedes i at ride fejlfrit i alle runder. Det betød, at det var de fire ryttere Tia Lundemose Andersen med Chelsea, Georg Nielsen med Colzetto, Simone Bardrum med Zuckerqueen samt Sandra Thinggaard Byrgesen med Krakatoa V., som måtte ud i en omspringning om fordelingen af medaljerne.

Det lykkedes for Tia at trække sig sejrridt ud af Danmarks Cup i LA, efter hun var fejlfri i tiden 33.63 sek. Det blev Georg Nielsen der fik sølv, efter at de kom i mål i tiden 37.73 sek. Lidt hurtigere end dagens vinder, men desværre med 4 fejl rundt i omspringningen, måtte Simone Bardrum tage til takke med bronze i dagens finale.

Det samlede resultat af Danmarks Cup i LA kan ses HER.

 

I Danmarks Cup i MB lykkedes det Rikke Gade at tage sejren med Clever Catch, efter at hun som eneste rytter lykkedes i at ride samtlige runder fejlfrit. Jill Thomassen vandt sølv med Flying Quidam D., efter at de som de eneste lykkedes at ride samlet med 4 fejl. Caroline Bundgaard vandt bronze med Unicorn Choise, efter hun over alle runder sluttede med samlet 12 fejl.

Det samlede resultat af klassen kan ses HER.

 

 

Baltic Cup i Fredensborg

 

Til Baltic Cup på Capacity i Fredensborg, kom dagens første danske vinder allerede i dagens anden klasse, der var lille tur for kat. 2 ponyer. Det var Line Busk Heltborg, der med Jazz var absolut overlegen, efter hun kom i mål i tiden 45.12 sek - mere end 3 sekunder hurtigere end vores finske og norske nabo, der blev hhv. nr. 2 og 3.

 

I lille tur for kat. 1 ponyer, blev det igen til en dansk sejr. Denne gang var det Anna Sofie Tørnæs med Home Flight, der lige fik sneget sig foran vores norske nabo på andenpladsen, da Anna kom ind lige under 0,5 sek foran norske Lilly Landgren. Tredjepladsen gik også til en dansker, det var Freja Høyer Pedersen med Secret Diamon Zareefa

Så blev det tid til dagens 3*Grand Prix - for hhv. kat. 1, kat. 2 og kat. 3 ponyer.

For kat. 3 blev det ikke til dansk sejr. Faktisk kom der slet ikke en dansker til fadet i top 4 - til gengæld endte både 5., 6. og 7. pladsen til danskere - hhv. Josephine Christian Jacobsen, Nadia Thingaard og Josefine Marie Westerskov.

 

Heller ikke for kat. 2 var der dansk sejr. Det var først på 3. pladsen, at en dansker ifk lov til at være med - det var Cecilie Kjær med Bassy. 4. pladsen gik til Karoline Sloth Kjær og 5. pladsen gik også til en dansker, denne gang Nikoline Dresler.

Men ikke en Grand Prix til Baltic Cup, uden en dansk sejr i en af ponyklasserne! For kat. 1 pony lykkedes det tre danske ryttere at sikre sig hele top tre - vinderen blev Theodor Wildfang Just Linde med Bel Air, Anna Sofie Tørnæs blev nr. 2 med Kalypso Skovgaard og Maria Nørregaard Langhoff blev nr. 3 med Nikolina. Også den sidst placerede, nr. 5, var en dansker - det var Hanna-Sofie Dahle med Toftegårdens Indi-Go.

Resultatlisterne for hele stævnet kan ses HER.

 

Billede

Arkivfoto. jp-photo.dk


Tilføjet d. 07-05-2017 kl. 23:47 af i kategorien Ridesport.





Seneste relaterede nyheder
01-09-20 Springhold klar til Baltic Cup
14-01-20 Holdene er sat til Baltic Cup
02-09-19 7 på stribe til Danmark
01-09-19 Guld til de danske childrenryttere i Baltic Cup
21-01-19 Flotte danske præstationer i første Baltic Cup kvalifikation
11-09-17 Otte Danmarks Cup vindere fundet på Kallehavegaard
06-05-17 Fuld gang i Danmarks Cup og Baltic Cup
04-05-17 Fuld gang i Baltic Cup i Fredensborg
23-01-17 Gode danske resultater til Baltic Cup i Helsingborg
01-12-16 Baltic Cup finalen er startet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider