Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Ditte Mikkelsen sejrer i Bundgaard Byg Cup

Søndag kunne Ditte Mikkelsen og Don Rohdian lade sig hylde som vindere af Bundgaard Byg Cup 2016. Finalen blev afviklet ved Blue Hors Dressurfestival i Randbøl, der bød på masser af skøn national og international dressur siden torsdag.

 

Finaledag i Randbøll
15 finaleklare ekvipager indtog ridebanen hos Blue Hors for at vise Intermediaire I Kür for dommere og publikum. Finalen skulle afgøres ved sammenlægning af dagens klasse og lørdagens Intermediaire I, hvor Ditte Mikkelsen (GRRK) og Don Rohdian havde redet sig i front. Makkerparret havde debut på en helt ny kür, og det klarede de med bravour. Dommerne belønnede med dagens højeste resultat på 75,833 %, og dermed var cup-sejren i hus med samlet 150,131 point.

2. pladsen gik til Marlene Storkborg (BRRK) og Fritz med et samlet resultat på 145,138 point, mens Carina Nevermann Torup (RØH) på Donna Charian blev nr. 3 med 143,666 point.

 

Bundgaard Byg Cup
Bundgaard Byg Cup er en kendt og traditionsrig landsdækkende turnering for ekvipager, der har opnået min. 60% ved start i en Prix St. Georges ved B-stævner eller 63% ved start i Prix St. Georges ved C-stævner i kvalifikationsperioden. Bundgaard Byg Cup rides over tre kvalifikationsrunder i Intermediaire I og Intermediaire I Kür. De 20 bedste ryttere går videre til finalen for at dyste om titlen som vinder af Bundgaard Byg Cup. Her går de 15 bedste videre fra Intermediaire I til küren, og turneringens vinder findes efter sammenlægning af resultaterne fra de to klasser.

Bundgaard Byg Cup er en hæderkronet turnering igennem mere end 10 år, og firmaet har bygget utallige ridehaller og stalde til dansk ridesport. Bundgaard Byg giver ridesporten en spændende og interessant turnering, samt en kyndig partner, når der skal bygges til heste og ryttere.

 

Kilde DRF

 

Billede

 

Ditte Mikkelsen og Don Rohdian (Blue Hors)


Tilføjet d. 21-11-2016 kl. 20:17 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
10-11-19 Betina Jæger vinder Bundgaard Byg Cup
08-11-18 20-års finale i Bundgaard Byg Cup
10-06-18 Carina vinder Bundgaard Byg - igen!
22-03-17 Holte klar til Bundgaard Byg Cup
13-03-17 Bundgaard Cup på Broholm
17-11-16 Blue Hors klar til finale i Bundgaard Byg Cup
16-03-11 Landsstævne i Holte Ride-Klub


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider