Er din ridning i overensstemmelse med de teoretiske principper? Sæt dine egne kundskaber på prøve og se om du består med glans, eller finder noget du skal arbejde videre med
Står din træning mål med de seneste principper som er udledt af forskningen indenfor sportheste - kaldet Equitation Science? De følgende 8 principper stammer oprindeligt fra en forskningsrapport udarbejdet af de to fremtrædende forskere indenfor Equitation Science McGreevy og McLean under titlen "The roles of learning teory and ethology in equitation, publiceret i Journal of Veterinary Behaviour i 200".
Det skal siges at principperne bag den pågældende metode ikke er låst til nogen bestemt form for heste-træning og er universelt anvendelige. Forfatternes forventning til princippernes anvendelse er derfor at de ikke alene vil finde anvendelse i et givent system, men at der derimod er mange forskellige muligheder for at anvende principperne til at opnå optimal træning af heste. De er samtidig gældende både når der arbejdes fra jorden og mens du befinder dig på hesten og i din generelle omgang med hesten og er nyttige at skele til i ethvert uddannelsesforløb, lige fra den begyndelde uddannelse af den unge hest til den uddannede grand prix hest.
Det er principper som ISES i dag fortsat støtter op om, og som ligger til grund for megen af den anden forskning der finder sted i regi af ISES organisationen med tanke for at fremme hestens velfærd i ridesporten. Principperne i detaljer forklaret i det følgende:
1) Forstå og anvend læringsteori rigtigt
Læringsteori forklarer i alt sin enkelthed om anvendelsen af positiv og negativ forstærkning og hvorledes anvendelsen af dette i træningen af heste tilvænner hesten til at reagere på lette, klare signaler, i den retning vi ønsker de skal reagere. Bemærk at ved positiv og negativ forstærkning skal begreberne ikke forstås eller tolkes som værdiladede 'god' og 'dårlig', men som målbare udtryk for om noget er tillført eller fjernet. Der vil f.eks. ved et tryk på hestens side være tale om anvendt negativ forstærkning, når hesten holdes an for et tøjletræk, hvorefter tøjletrækket eftergives.
Det er kritisk for timingen at hestens reaktion er korrekt understøttet og at hesten ikke udsættes for subjektiv og kontinuerlig eller ukontrolleret pres. Hurtig, konsekvent, øjeblikkelig og korrekt indvirkning, gør det mere sandsynligt, at hesten vil reagere på samme måde fremadrettet, og gør det også lettere for hesten at genkende signalet. Læringsteori forklarer i alt sin enkelthed, hvorledes klassisk betingning og tilvænning, kan anvendes korrekt i træningen af heste.
2) Undgå forvirring og træn signaler der er lette for hesten at differentiere mellem
Når man har med heste at gøre og træner dem, er er rigtig mange forskellige reaktioner man gerne vil have fra hesten, men kun et begrænset sprog til rådighed - altså områder på hestens krop, som man kan anvende som kommunikationspunkter. Fra hestens synspunkt er det logisk, at overlappende signaler vil fremstå som uklare og forvirrende. Det er derfor vigtigt at signalerne anvendes konsistent på områder, der kan holdes så adskilt som muligt fra andre områder, du anvender til at kommunikere med hesten.
3) Træn og form svarene et ad gangen ( igen for at undgå forvirring)
Det er en forudsætning for effektiv læring, at reaktionerne trænes en ad gangen. For at opnå dette, må ethvert ønsket svar blive brudt ned i de mindst mulige komponenter og herefter igen sat sammen. Denne proces kaldes 'Shaping'.
4) Træn kun et svar per signal
Undgå at forvirre hesten. Derfor er det vigtigt at ethvert signal kun skal medføre et bestemt svar. Der er imidlertid ikke noget i veje for at flere signaler giver samme svar. Nogle gange kan et bestemt svar være komplekst og bestå af flere trænede elementer. Disse skal opbygges i etaper. Fx er signalet 'gå frem' et svar der forventes umiddelbart på baggrund at et let signal som en konsistent rytme når hesten bevæger sig i en lige linje, med en bestemt bæring. Ethvert af disse elementer skal bygges på efter hånden som en del af den samlede reaktion til kommandoen 'gå frem'.
5) Gentag præcist
For at gøre det til en vane, skal et tillært respons være en korrekt kopi af de forudgående
For at gøre det så klart som muligt for hesten må en komplet sekvens af svar fra hesen finde sted indenfor en konsistent ramme som fx når en hest lærer to-er changementer. Læringen består i, at der indenfor changementerne er ale om et bestemt antal gallopspring og at dette antal skal være det samme for hvert changement.
6) Træn fastholdelsen af responsen
Det er helt fundamentalt for etisk trænings systemer, at når det korrekte svar er opnået skal hesten fastholde denne adfærd. Hesten skal således ikke have behov for vedholdende simulering via ben, spore, sæde eller tøjle, men vedholdende fastholde den ønskede respons, indtil andet signal gives.
7) Undgå koblinger til flugt-reaktioner
Flugt reaktioner skal ungsås i et læringsmiljø, fordi de er vanskelige af aflære og introducerer frygtreaktioner og deraf følgende problemer. Når dyr oplever frygt, bliver alle karakteristikker i miljøet inklusive evt. de mennesker der er til stede associeret med den frygt som hesten udviser. Det er et veletableret faktum, at flugt reaktioner ikke aftager over tid på samme måde som andre tillærte reaktioner og at frygtsomme dyr ikke afprøver nye tillærte reaktioner. Derfor er det essentielt at undgå at skabe frygt hos hesten, når den befinder sig i en læringssituation.
8) Dyrk og motiver afslapning (for at undgå tilstedeværelsen af konfliktadfærd)
Afslapning i løbet af træningssessioner må nødvendigvis prioriteres højt således at evt. konflikt adfærd bliver observeret hos hesten. Hvis det er tilfældet, må vi granske og tilpasse vores træning af hesten, så disse adfærdstræk reduceres til et minimum og ultimativt helt kan undgås. For at anerkende betydnngen af ro omkring hesten, og for at etablere det mest effektive og etiske træningsmiljø er det væsentligt at restriktivt udstyr så som fx næsebånd, skal være løse nok til at det er muligt at opdage evt. konfliktadfærd, således at adfærden kan at adfærden kan håndteres, når den giver sig til udtryk.
Kilde ISES
Ung trakehner hoppe (E. Aston Martin / Schwadroneur) i sin tidlige uddannelse. Forsidefoto: Tine Lessèl