Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

De unge kæmper om DM guldet

Dagens næstsidste klasse i Sommersted er 1. og 2. runde i 2. kvalifikation i Jyske Bank DM for U21 ryttere, og den nye danske mester bliver altså fundet idag.
Klassen har 19 ekvipager tilmeldt, og startrækkefølgen er således, at de ryttere der har flest fejl med fra tidligere, rider først.

 

Rasmus Krebs Manniche på Cascade er første rytter på banen. Ekvipagen har 13 fejl med sig fra tidligere, og det viser sig hurtigt at også denne runde er en stor mundfuld for parret. Cascade er en stor hest af den gamle type, og viser egentlig rigtig fint gåpåmod, men får sig ikke rigtig løftet ordentligt hvilket gør at ekvipagen rammer rigtig mange bomme. Dog bliver de fleste liggende så ekvipagen kun får 5 fejl, heraf en enkelt på tid.
Rasmus Krebs Manniche valgte at melde fra til anden runde.

 

Jannick Aleksander Frid er næste rytter på banen, han har ligeledes 13 fejl med, og har også store problemer i denne runde. Hedegårdens Clinton vælter bl.a. et helt spring da den refuserer i sidste øjeblik, og runden resulterer i 18 fejl, heraf to for overskredet tid. Ekvipagen endte som nummer femten i den samlede stilling.

 

Tredje ekvipage, Sebastian Olesen, red den 12 årig vallak Corfu Bjørnhøj. Corfu Bjørnhøj er en stor vallak af den gamle type, og springer deraf lidt tungt. Ekvipagen fik 9 fejl, en for overskridelse af tid og endte som nummer 11 i den samlede stilling

 

Lige da Sebastian Olesen red af banen væltede tre hele spring grundet blæsten, og dette var åbenbart optakten til en ordentlig byge. Klassen måtte sættes på pause og rytterne søgte ly i et af ridehusene ligesom publikum trængtes i cafeen og på den overdækkede tribune. Bygen var heldigvis kortvarig, og kort efter skinnede solen igen over både bane og publikum.

 

Første rytter efter den lille ufrivillige pause var Caroline Bundgaard, der dog havde alt for meget fart på rundt. Den 12 årige vallak Unicorn Choise fik ikke ro på mellem springene og fik i den forbindelse revet fire bomme ned. Desuden fik ekvipagen en enkelt fejl på tid. Caroline Bundgaard endte som nummer 13.

 

Helena Irmand Nielsen på Beefheart W.N havde 8 fejl med fra tidligere, og kom desværre rigtig dårligt fra start med to væringer på tredje spring og udgik som følge heraf.

 

Signe Matilde Pedersen rider hingsten Colombo 67, og havde 8 fejl med fra tidligere. Signe rider Colombo med et læderbid, hvilket betyder at der ikke er nogen trense. Dette står altid i stor kontrast til de andre hestes udstyr, og man kigger lige en ekstra gang. Ekvipagen fik idag en del nedrivninger, og da Colombo 67 endda knækkede en bom i nedspringet på et af springene valgte Signe at trække sig.

 

Janne Bach Falkenberg blev første fejlfri rytter i denne runde af kvalifikationen, og fik herfor stor applaus fra publikum.

Atlantis B sprang stabilt snarere end hurtigt, og endte som nummer 8 samlet set.

 

Emma Toft Heilesen red en rigtig fin runde, men fik desværre otte uheldige fejl og havde efter 2. kvalifikations 1. runde altså 13 fejl. Hun red dog fejlfrit i sidste runde og blev dermed nummer 7 med hoppen Carissa.

 

Martin Mose Knudsen startede rigtig fint ud, men efter to nedrivninger kiksede det helt for parret der fik en helt skæv tilridning til trekombinationen. Martin så hurtigt at det ville blive nærmest umuligt, og istedet for at presse Candy K ud i en potentielt farlig situation udgik de derfor af klassen.

 

Gitte Dahl havde 4 fejl med fra første kvalifikation, og red en rigtig fin runde på vallakken Conan. Conan var stabil og sprang sikkert med god hjælp fra sin rytter. Ekvipagen kom fejlfrit gennem banen og ligger derfor rigtig godt her efter 1 runde af 2. kvalifikationen. Efter endnu en fejlfri runde blev ekvipagen første uplacerede i klassen.

 

Maria Hjort Frederiksen havde 4 fejl med fra tidligere, og leverede en rigtig fin fejlfri runde på Dublé trods en byge der startede midt i det hele. Også sidste runde af 2. kvalifikation blev fejlfri for parret der blev nummer 3 og dermed indehaver af broncemedaljen.

 

Michelle Linde Westergaard har 2 fejl med fra tidligere, og fik en rigtig fin start på runden. Men halvvejs i banen gik det galt og Serafina 30 lavede fire rigtig trælse nedrivninger på de sidste fem spring. Parret endte som en samlet nummer 15.

 

Frederikke Strøm har 2 fejl med fra tidligere, men fik desværre tolv ærgelige fejl på nedrivninger i denne runde og afsluttede mesterskabet som nummer 12 på hingsten Hippica Cancun.

 

Camilla Fliedner Ernst kom med en enkelt tidsfejl og fik i første runde fire fejl. Camilla og Lord Holstein blev nummer 6 samlet.

 

Camilla Vincents red en virkelig flot runde. Frutrillo VD R And N Stables var ellers tæt på at rive ned på muren, men fik reddet situationen og kastet sig over uden berøringer. Dette afstedkom spontane klapsalver, og publikum viste med deres klapsalver at den fejlfri runde bestemt var fortjent. Ekvipagen havde dog en mindre god sidste runde og endte som nummer 10.

 

Emil Hallundbæk red en rigtig flot runde i den tiltagende regn. Uno´s Safier var meget stabilt springende og fik det til at se legende let ud, omend tiden ikke var så hurtig. Emil Hallundbæk vandt klassen og blev dermed den nye Danmarksmester.

 

Nicki Wiingaard Madsen kom til denne runde med 0 fejl og sådan forblev det i første runde. Ekvipagen fik en rigtig fin runde hvor der tilsyneladende blev trykket på alle de rigtige knapper. Ikke engang trekombinationen i slutningen af banen gav problemer. Anden runde gav en enkelt bom, og dermed endte Nicki Wiingaard Madsen og Never Say Never på andenpladsen.

 

Jessica Vinther Jensen på Levante 14 endte på fjerdepladsen samlet set med 8 fejl efter de fire runder.

 

Christoffer Nerving Møllekær var rundens sidste rytter, og havde også 0 fejl med fra tidligere, men det blev der lavet om på allerede ved tredje spring hvor ekvipagen fik en nedrivning. Parret havde også lidt mere fart end hvad de kunne bære, i trekombinationen så her røg desværre yderligere to bomme.

 

Klassens samlede resultat blev som følger:

 

Guldet gik til Emil Hallundbæk på Uno´s Safier. Parret blev klassens eneste ekvipage med fire fejlfri runder. Uno´s Safier er en 14 årig hingst efter Numero Uno og Amor.

Sølvmedaljen gik til Nicki Wiingaard-Madsen på vallakken Never Say Never der er efter Nevada og Ultimus. Nicki har leaset Never Say Never af den regerende danmarksmester Thomas Dresler.

Broncemedaljen, og sidste plads på podiet i dette års U21 mesterskab gik til Maria Hjort Frederiksen på den kun syvårige hoppe Dublé efter Diamant De Semilly og Equeste Canute.

 

Flere resultater kan ses her.


Tilføjet d. 30-05-2015 kl. 21:29 af i kategorien Arrangementer.

Billede
Billede
Billede




Seneste relaterede nyheder
04-06-16 Lejse Bramminge vinder af DM for U21!
25-06-15 U21 fulgte den stil, childrenrytterne havde lagt!
31-05-15 Spænding til sidste spring hos U18 rytterne
31-05-15 Idag udløses spændingen i DM finalerne hos Absolut Horses
30-05-15 Udfordrede ungheste på banen i Sommersted
30-05-15 Regn og rusk i Sommersted


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider