Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Udfordrede ungheste på banen i Sommersted

Efter en stor klasse i formiddags så springene nærmest fjollet små ud da championatsklasserne startede over middag. Der er tale om 4-5 og 6 års championater, og det er tydeligt at det er de unge der her er kommet i byen.

Hvor de garvede heste i klassen før tog vejret og stedet med nærmest ophøjet ro, bliver der hoppet noget rundt i 4 års championatsklassen. De mange smældende flag, mennesker der går op og ned på tribunerne og de små byger er tydeligvis en stor mundfuld for de unge heste. Der bliver også kaldt på flokken, både fra banen og omspringningen, så klassen er noget urolig.
Der er naturligt også flere refuseringer og episoder hvor hesten løber uden om.

De heste der er med er, for de flestes tilfælde, fulde af kapacitet og gåpåmod, og flere af hestene springer med stor forsigtighed og langt over overliggeren.

Ekvipagerne får point både for ridtet og for stil.
Banen var teknisk svær for de unge heste, og flere steder opstod der tydelige misforståelser med hensyn til retning og afsæt, men rytterne formåede i disse tilfælde at guide deres unge heste rundt på en fin og respektabel måde, helt i tråd med hestenes unge alder og udviklingstrin.

 

Julie Schmidt Hansen på Le Figaro blev heldigvis eneste rytter der måtte en tur i sandet efter en uoverensstemmelse om hvilken retning ekvipagen skulle i. Den unge hest blev fint stående ved sin rytter og de gik selv fra banen uden problemer.

 

En særdeles fin klasse der viste unge heste med masser af lyst og kapacitet til jobbet, samt ryttere med stor respekt for de unge dyr.

Resultatet for 4 års championatet blev som følger;

1: Charlotte Schreiber med Canadian Club, en vallak efter F. Contendro I, Mf. Calypso II

2: Charlotte Schreiber med Schouwsgaardens Corrico, en hingst efter F. Carrico, Mf. Corrado II

3: Renee Ulvsbjerg med Happy-Høm.

 

Klassen var sponseret af Everhose og Pavo, og vinderne modtog et dækken samt ærespræmie fra Pavo.

 

 

Allerede i 5 års klassen viste hestene mere ro og overblik, og så er det utroligt hvor meget det ene år betyder når vi ser på hestenes bygning og bæring. De runder sig bedre over springene, bedømmer afstand langt mere stabilt og der er færre misforståelser hest og rytter imellem. Der er dog stadig meget arbejde forude før disse heste er klar til de store klasser, og nogle af dem bliver det aldrig.

 

Til trods for den øgede rutine er der naturligvis stadig fejl, og den ekvipage det i denne klasse gik værst ud over, var rytteren Thomas Dresler, der fik en ufrivillig afsidning fra Chaccolino.

De unge heste fik ikke ret mange bomme, til gengæld var der flere refuseringer end i en gennemsnitlig klasse, og det der i dag gav flest problemer var tilsyneladende vejret.

 

Resultatet af 5 års klassen blev som følger:

1: Karen Rhode med Cornettino Ask, en hingst efter F. Cornet´s Stern og Mf. Chacco-Blue

2: Lars Nørgaard Pedersen med Graffiti P, en hingst efter Bøgegaarden`s Graff`s Stakkato og Mf. Cassini II

3: Karen Rhode med Gredstedgaards Number One, en hingst efter F. Numero Uno og Mf. Quintero

4:Renee Ulvsberg med Clintino, en hingst efter F. Clinton I og Mf. Contendro I

4: Martin Neergaard med Fotloose, en hingst efter F. Baltic VDL og Mf. Cavaliera.

 

5 års klassen var ligeledes sponseret af Everhorse og Pavo.

 

 

Seksårsklassen blev ligeledes afviklet i blæst, men her op af eftermiddagen er solen begyndt at titte frem og stemningen bliver mere og mere i stil med et stort sommerstævne med grill duft og folk der sidder og nyder solen.

 

Seks års hestene er endnu et skridt op af stigen mod de store klasser, og de fleste ekvipager løfter forventningerne fint. Endnu engang er det dog tydeligt at forholdene her hos Absolute Horses er større end de fleste ungheste er vandt til. Flag, masser af banepynt og alle publikummerne giver flere af hestene lidt sarte nerver og selvom ingen måtte af så var der en del ustabilitet hos flere af ekvipagerne.

 

Klassens absolutte vinder blev Linnea Ericsson Carey, der med vallakken Pegasus lagde sig i front med sin særdeles fine runde. Vallakken, der er efter Party Dance med Andiamo til morfar, virker stabil og koncentreret under sin rytter, og fik både en fejlfri runde og rigtig fine stilpoint af dommerne.

 

Resultatet for 6 års klassen blev som følger:

1: Linnea Ericsson Carey og Pegasus, en vallak efter Party Dance med Andiamo til Morfar.

2: Rikke Haastrup Kristensen og Bjerglunds Sixtus Joter, en hingst efter Singulord Joter med Calato som Morfar.

3: Andreas Schou og Deauville Van Overis Z, en hingst efter Darco med Ramiro Z/G som Morfar.

4:Søren Møller Nielsen og Henrietta Ask, en hoppe efter Lambrusco Ask med Kannan til Morfar.

4: Rikke Haastrup Kristensen og Burberry Mak, en hoppe efter Cartani med Tabasco La Silla som Morfar.

 

Seksårsklassen blev ligeledes sponseret af Everhorse og Pavo.

 

Resultater for klasserne kan ses her.


Tilføjet d. 30-05-2015 kl. 15:18 af i kategorien Avl.

Billede
Billede




Seneste relaterede nyheder
27-12-20 Springplanerne for 2021
25-09-20 Agria DRF-Mesterskab i ponyspring bliver i Fredericia
30-08-20 2xHelgstrand på podiet i 6-års kvalifikationen
24-08-20 DRF's championat kvalifikationsstævne i september
26-05-20 Agria DRF-Mesterskaber udskydes
08-03-20 Ask løb med titlerne
25-04-19 De unge springryttere udtaget til NC
13-02-19 Deusser i spidsen før World Cup finalen
30-01-19 Junior- og ungryttere i spring udtaget til bruttotruppen
28-01-19 Træningssamling i spring for junior- og ungryttere


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider