Logo used for printing

HN afstemning
Hvor meget betaler du i staldleje pr hest? (Foreslag: Sebrina )

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Nyuddannede hesteterapeuter er klar til at hjælpe hestefolk i hele Danmark

I weekenden 24. - 25. januar er et nyt hold hestevelfærdsrådgivere og det første hold på uddannelsen til fysiurgisk hesteterapeut blevet uddannet fra Center for Dyreterapi. Det betyder at den danske hestebranche har fået i alt 17 nye fagfolk, som kan hjælpe med forskellige former for problemløsning hos vores heste rundt om i landet.

 

Fysiurgisk Hesteterapeut

Uddannelsen til fysiurgisk hesteterapeut er ny, og det er således første hold, som er uddannet. Uddannelsen indbefatter forskellige tilgange til fysisk terapi til heste - herunder massage, kranio sakral terapi, ledmobilisering, laserterapi og akupressur. Ud over dette har eleverne fået en introduktion til træningslære - herunder genoptræning og biomekanisk korrekt træning af hesten, udstyrslære (bidtilpasning og sadellære) samt ernæring, hove og kosttilskud.

"Der er stigende efterspørgsel på fagfolk med netop disse kompetencer, da flere og flere hestefolk bliver bevidste om at man kan hjælpe sin hest og ofte også præstere bedre, hvis man hjælper dens krop. Vores heste kan i mange tilfælde sammenlignes med sportsfolk, og de har som regel også brug for massage og fysioterapi for at kunne fungere og arbejde." Siger Bettina Hvidemose, som er leder af Center for Dyreterapi og underviser på uddannelsen.

"Gennem uddannelsen har vores elever øvet sig på 75 heste, som de selv har fundet - det har ikke været noget problem at finde øveheste, da folk generelt er meget interesserede i det vi laver og i høj grad også kan mærke forskel på deres heste, når de har været i hænderne på en fysiurgisk hesteterapeut" fortsætter Bettina Hvidemose. Derfor er hun ikke i tvivl om, at de nyuddannede terapeuter nok skal få alt det at lave, som de ønsker.

"I oktober startede et nyt hold på uddannelsen, og holdet er helt fyldt op, så det vidner også om rigtig god interesse for faget" slutter Bettina Hvidemose, som er rigtig glad og stolt over sine elever, som alle bestod deres eksamen med super flotte resultater.

 

Ønsker du at få besøg af en fysiurgisk hesteterapeut kan du kontakte Center for Dyreterapi (http://www.dyreuddannelser.dk), som gerne henviser til den nærmeste terapeut.

Inden længe lancerer de nyuddannede terapeuter også en fælles hjemmeside, så det bliver muligt at finde sin nærmereste fysiurgiske hesteterapeut i en fælles database.

 

Hestevelfærdsrådgiver

Det er fjerde hold på uddannelsen til hestevelfærdsrådgiver, som netop også har bestået deres eksaminer. De har været igennem en omfattende eksamination, som indbefatter både træning af egen hest, undervisning/rådgivning af fremmed hest og ejer samt en skriftlig/teoretisk prøve uden hjælpemidler. Også her klarede hele holdet alle tre delprøver med et flot resultat.

Hestevelfærdsrådgiveruddannelsen er en videnskabelig funderet hestetræner/instruktør/ rådgiveruddannelse, som indbefatter: Adfærdsbiologi i relation til hest, indlæringspsykologi i både teori og praksis, fysiologi og sygdomslære, gymnastisering af hesten fra jorden, anatomi og biomekanik, sadellære, ernæring og hovlære, pædagogik og undervisningsteknik og ridning med fokus på opstilling, indlæring og biomekanik.

Således kommer eleverne på dette uddannelsesforløb vidt omkring og kan tilbyde undervisning og hjælp til diverse træningsproblemer ud fra en bred og videnskabelig baggrundviden, som når hele vejen rundt om problemstillingerne.

"Nogle af eleverne starter egen virksomhed og går i gang med at undervise nu, mens andre læser videre på overbygningen til "dyreadfærdskonsulent" fortæller Bettina Hvidemose.

 

Om uddannelsesstedet

Center for Dyreterapi har eksisteret siden 2005, og tilbyder uddannelser og kursusforløb til private og professionelle og beskæftiger sig med både heste, hunde og katte. Centret har til huse i Hirtshals i Nordjylland, men har elever fra hele landet - og nogle gange også fra Norge og Sverige.

Center for Dyreterapi er det eneste private uddannelsessted i Danmark, som har en faglig godkendelse fra den fælleseuropæiske organisation "Per Education, Training and Behavior Council", som er et kvalitetsstempel, som dækker over både faglighed og etik.

 

Ud over uddannelserne som Fysiurgisk Hesteterapeut og Hestevelfærdsrådgiver tilbyder Center for Dyreterapi også uddannelser som hundefysioterapeut, dyreadfærdskonsulent, hundeadfærdsinstruktør og Bach Dyreterapeut foruden en lang række mindre kursusforløb.

Se mere på http://www.dyreuddannelser.dk.

 

Billede

Billede

 


Tilføjet d. 12-02-2015 kl. 08:45 af i kategorien Uddannelse.
Tags: Uddannelse.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean





Seneste relaterede nyheder
26-04-20 Drømmer du om at arbejde professionelt med heste?
19-09-19 Vil du arbejde med heste professionelt?
27-02-19 Drømmer du om et professionelt liv med heste
25-01-18 DRF vil forbedre og målrette kurser og uddannelser
01-12-16 Kræv ikke for meget af den unge talentfulde hest!
28-04-15 Rideterapeut Skolen – uddannelse til en fremtid med heste og mennesker
31-01-15 Efterskolen Flyvesandet starter hestelinje
29-10-14 Hestespil skal udvikle pigers lederevner
14-07-14 Ny uddannelsesportal til hestefolk
18-06-14 Fire nye Dyreadfærdskonsulenter uddannet hos Center for Dyreterapi


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider