Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Er din hest jaloux?

Oplever du at din hest er jaloux, til trods for at mange siger det er noget pjat, og en følelse heste ikke kan udvise, så kan det alligevel være, at du har ret.

 

Er kun mennesker jaloux?

Den gængse opfattelse er, at mennesker er de eneste der kan udtrykke jalousi, som følge af de komplicerede tankemønstrer, som involverer denne følelse. Men stiller vi os selv for højt over andre væsener og kan dyr som hunde og heste også udvise jealousi? Det satte forskere sig for at undersøge.

 

Hvad siger teorien?

De fleste teoretikere er enige om, at noget der er specielt for jalousi, er den sociale trekant, der opstår, når en udefrakommende part truer et vigtigt forhold eller relation mellem nogle individer i social relation. "Betragter man derimod dyr fra et funktionelt perspektiv, skulle man umiddelbart kunne forvente, at en følelse som opstod for at beskytte socialt bånd fra trusler, også eksisterer i andre dyreracer, især et dyr som er så kognitivt sofistikeret som f.eks. en hund", skriver Harris og Provost i en offentligt tilgængelig artikel, i det åbne videnskabelige on-line bibliotek PLoS ONE.

 

Forsøg med hunde

De to forskere har udført et eksperiment med hunde, som oprindeligt blev udviklet til mennesker. Hundene oplevede betydeligt mere jaloux adfærd, så som at pive, gø, knurre og snappe efter og forsøgte at komme imellem deres ejer og en model, der lignede og agerede som en rigtig hund, når ejerne tildelte modellen deres opmærksomhed ved at tale til eller at klappe hunden. Hundene udviste langt tydeligere jaloux adfærd, når deres ejere udviste opmærksomhed overfor en realistisk udseende hund, end hvis det var et objekt af helt anden type, som var kontroleksperimentet.

Det mest tydelige tegn på jalousi var at hunden prøvede at aflede ejerens opmærksomhed, ved at skubbe personerne væk fra den anden hund eller objekt, eller at forsøge at komme mellem ejeren og rivalen.

 

Hunde er jaloux

Harris og Prouvost, konkluderer med deres forsøg, at kunne bevise, at dyr kan udvise en form for jalousi.

 

Forskerne tilføjer, at det er muligt at jalousi er opstået hos dyr, for at styrke samarbejdet mellem gruppemedlemmer i en flok, til at samarbejde og forme alliancer for at overleve og stå sammen om udefrakommende rivaler. En anden mulighed er, at jalousi er opstået hos dyreracer der har mange afhængige unge afkom, der konkurrerer om forældrenes gunst i form af opmærksomhed, føde, omsorg og pleje. Det er derfor muligt, at det ikke alene er hunde der har evne for at udvise jalousi og at denne følelse kan blive aktiveret i forbindelse med social interaktion med andre racer.

 

Mulige implikationer for heste

Fremtidige studier vil kunne undersøge de affektive og kognitive egenskaber blandt en række forskellige dyr, der kan afsløre, hvilke dyreracer der har egenskaben - jalousi.

 

Arbejdet kan især give mening for hesteejere, da mange opfatter situationer, hvor de tolker hestens reaktion som jalousi. Forsøget med hundene underbygger, at det måske er overvejende sandsynligt, at heste også kan udtrykke en følelse af jalousi. Heste er tilmed anerkendte for, at være meget sensitive overfor den opmærksomhed de tildeles fra mennesker.

 

Har du derfor en oplevelse af at din hund eller hest er jaloux, men synes andre det er fjollet og du tillægger dine dyr menneskelige egenskaber, så kan det altså være at du alligevel er den der har ret!

 

Læs hele historie her (bemærk det er på engelsk)

 

Kilde: Harris CR, Prouvost C (2014) Jealousy in Dogs. PLoS ONE 9(7): e94597. doi:10.1371/journal.pone.0094597.

 

Billede

 

Kan heste udvise jealousi? Det mener nogle forskere.

 


Tilføjet d. 02-03-2015 kl. 17:56 af i kategorien Forskning.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
02-05-14 Klon af Eclipse, den største væddeløbshest nogensinde, fødes måske i 2015


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider