Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Overliggeren ligger højt i unghestechampionaterne .

Eftermiddagens springkvalifikationer i Odense Arena startede med 4 års hestene. Klassen blev redet som metode S5, hvilket betyder at klassen var en stilspringning hvor hestens stil og springteknik bedømmes.

Dommerne tildelte hestene point fra 1-10 baseret på deres teknik og fysiske formåen. Metode S5 kaldes også championatsspringning da det her, er hestens evne som kommende springhest der lægges vægt på, fremfor hurtighed og snævre vendinger.

 

De unge heste har allerede gået 1. kvalifikation i Arenaen i går, og dagens point lægges derfor sammen med pointene fra gårsdagens runde frem mod finalen.

 

Det er gennem klassen tydeligt at se at det er de helt unge heste vi her har med at gøre. Flere kigger gevaldigt på springene, slingrer på sporet og løber en smule for rytteren. Der ses også flere lidt voldsomme nedslag da nogle af hestene løber foran deres rytter og bliver lange og flade i opspring og nedslag. En enkelt rytter udgik enddog pga tre refuseringer i kobinationen der gav en del problemer for flere ryttere.

Hertil skal dog tilføjes at det generelt er nogle rigtig dygtige heste der er stillet til start, og at se et så ungt felt med så megen kapacitet lover godt for dansk ridesport i årene fremover.

 

Kun de tyve bedste heste går videre til 4 års finalen der rides i morgen tidlig, og vinderen bliver indehaver af den prestigefyldte titel, Vinder af Dansk Ride Forbunds Spring Championat for 4 års 2014.

 

I og med pointsystemet i metode B5 ikke giver mulighed for de helt små nuancer, er der både en delt førsteplads, fire ryttere på en delt femteplads og tre ryttere på en delt tiendeplads.

 

Klassens førsteplads blev vundet af Rikke Andersen på Carrido med en score på 8,5 point. Pladsen deltes med Torben Frandsen på Balou ligeledes med 8,5 point.

Klassens tredjeplads blev besat af Emilia Kerimaa på Foot Loose med 8,40 point.

Klassens fjerdeplads gik til Kirstin Skjoldshøj på Cassiopeia med 8,30 point.

Klassens fire femtepladser gik til Rikke Rothe Nielsen på Syvhøjegaards Hurrycane Dice, Rikke Vingborg på Camexico, Jesper Meyenburg med Justin Beaber-EM samt Karen Rohde på Laurens Ask, alle fire med 8,20 point.

Niende pladsen gik til Svend Buch Juul på Favantos II VTH.

Sidst, men bestemt ikke mindst delte tre ryttere tiendepladsen. Her er tale om Pedro Gosk på Lil Wayne, Sebastian Olesen på Casilla og Søren Hedegaard på Dream On med hver 8,0 point.

 

Rosetterne overraktes af to af klassens dommere Kenneth Ernst og Lis Juhl. Førstepladserne modtog desuden hver et gavekort sponseret af PAVO.

 


Tilføjet d. 16-10-2014 kl. 18:09 og sidst rettet den 16-10-2014 kl. 18:11 af i kategorien Arrangementer.

Billede
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede




Seneste relaterede nyheder
17-09-19 Ungheste klar til championatsfinalerne
15-10-17 Revolution sejrer med fire 10-taller!
11-06-17 Fürstenball-afkom topper 6-års kvalifikationen
12-03-17 1. afdeling med testrytter Schneider
22-10-16 JBK afholder den sidste shownight i Odense.
22-10-16 Dagens resultater til JBK
22-10-16 Norsk vinder af Grand Prix of Odense!
22-10-16 Tæt på dansk sejr i dagens ekstremt spændende speedklasse!
22-10-16 Sidste JBK i Odense Congres Center
21-10-16 Ingen danske vindere til CSI3* i dag


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider