Logo used for printing

HN afstemning
Hvor meget betaler du i staldleje pr hest? (Foreslag: Sebrina )

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Imponerende karriere slutter på toppen med DM guld

Af: Karsten Frimark

 

Danmarksmesterskaberne i Voltigering 2014

I weekenden 27. - 28. september 2014 afholdt Egholm Ridecenter og Skibby Ride- og Voltigeklub Danmarksmesterskaberne i Voltigering. DM guldet for seniorklassen tog Rikke Laumann for 13. gang med et imponerende show. Rikke er også 9 gange nordisk mester og EM guld vinder 2013 og har en lang imponerede karriere bag sig. Med titlen følger også 10.000 kroner fra Dansk Rideforbund DRF.

Rikke har valgt at stoppe sin karriere og vil nu fokusere sin tid på familien og kæresten Martin. "Jeg vil have mere tid til familien og min fantastiske kæreste Martin, som har været yderst tålmodig omkring min store passion voltigering. Jeg regner med at søge ind på idrætslinien på universitetet og håber jeg kan fortsætte indenfor voltigering som træner og udvikle nye talenter" siger den noget bevæget Rikke, da jeg interviewer hende efter stævnet. Rikke blev flere gange undervejs hyldet og det blev til et bevæget øjeblik da hun skulle holde sin afskedstale for publikum og alle de andre udøvere. "Jeg stod ikke her i dag, hvis ikke det havde været for dig Hanne" sagde Rikke og refererede til Hanne Haagen Hansen som ejer Egholm Ridecenter, hvor stævnet blev afholdt. "Det hele startede sammen med Hanne som satte mig direkte på 1. holdet da jeg var 10 år gammel og gik til ridning" siger Rikke og tilføjer "Hanne sagde, at jeg skulle starte på hendes voltigeringshold, for hun kunne se noget i mig" afslutter Rikke, hvorefter der bliver givet kys og kram. Et meget bevæget øjeblik for de fleste tilstedeværende.

 

Første DM for 30 år siden

Det var Hanne Haagen Hansen som stod for det allerførste DM i voltigering for 30 år siden for Ballerup Rideklub. Så der var også lagt op til jubilæumsfest, hvilket kunne mærkes under hele stævnet som sitrede af positiv stemning blandt de 150 udøvere, deres hjælpere og blandt publikum på de fyldte tribuner.

 

Nye mestre

Det blev også til flere nye mestre til stævnet. Mesterskaberne er blevet udvidet med juniorklasser og childrenklasser for første gang i år. Der blev i disse klasser kæmpet hårdt om titlerne, og udøverne viste et høj niveau, til trods for deres unge alder. Children individuel, blev vundet af Emmelie Væver fra Billund sportsrideklub, hun blev longeret af Maria Rasmussen på Manhattan. Junior individuel blev vundet af Emilie Lindgaard fra Voltigeklubben Thommysminde, hun blev longeret af Lasse Kristensen på hesten Ghost. I juniorgrupperne blev det Sjørring 1, der løb med sejren. De kommer fra Sjørring rideklub, og bliver longeret af Pia Sørensen på hesten Boston.

 

Billede

Emmelie Væver og longefører Maria Rasmussen.

Fotograf: Kasper Jørgensen (http://www.kjmp.dk)

 

Seniorerne kan også

De "gamle" mesterskabsklasser var selvfølgelig også repræsenteret ved mesterskaberne. Her skulle møllebakkens rideklub generobre mesterskabstitlen i klasse for seniorgrupper. De trak dog det korte strå, da deres modstandere fra voltigesklubben Thommysminde var for stærk en modstand. VKT 1 blev danske mestre, og det gjorde de sammen med deres longefører Betina Nielsen og hesten Donau.

Så var der selvfølgelig afgørelsen i senior individuel, der gik velfortjent til Rikke Laumann.

 

Stigende interesse for voltigering

I de senere år har interessen for denne specielle sportsgren vundet frem blandt børn og unge, og man ser børn helt ned i 4-års alderen, som starter med at voltigere. Sportsgrenen er en kombination af gymnastik, akrobatik og ridning. Voltigøren udfører en slags gymnastikøvelser på ryggen af hesten til musik. Hesten bevæger sig i galop rundt om en longefører, som styrer hestens fart. Der konkurreres både på hold og individuelt, men oftest træner man som et hold. Sporten udvikler bl.a. børnenes smidighed, balance, reaktionsevne, styrke og samarbejdsevner.

Voltigering er en sportsgren, som udover at understøtte udøvernes sundhed og motorik, udvikler sociale kompetencer hos den enkelte, både via samarbejdet med andre mennesker og via kontakten med dyr. Herved er voltigering en helt enestående sport.

 

Billede

Rikke Laumann med guld medaljen om halsen.

Fotograf: Kasper Jørgensen (http://www.kjmp.dk)

 


Tilføjet d. 30-09-2014 kl. 21:16 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean





Seneste relaterede nyheder
07-07-19 Senior Pas-de-deux udtaget til EM
11-06-19 Voltigører udtaget til VM for juniorer og EM for seniorer
03-04-19 Bruttotrupperne udtaget i voltigering
07-02-19 Dorthe Ballegaard ny holdkaptajn i voltigering
05-11-18 Ny sæson med TræhestCup
22-09-18 Voltigøren Sheena har succes ved WEG
09-09-18 Voltigørerne kom så og sejrede!
07-09-18 NM i voltigering i weekenden
23-07-16 VM i Bromont aflyst - FEI leder efter en ny arrangør
15-11-14 Sjørring Rideklub råber på hjælp.


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider