Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Danskere med til 5 års finalen i Falsterbo

Over de sidste par dage er det lykkedes flere danske ekvipager at kvalificere sig til finalen for 5 års.

Mandag havde vi 3 danske ekvipager fejlfrie igennem første runde som gik i 120 cm - Kirstin Skjoldshøj på Heart of Gold efter Heartbeat/Solos Landinus samt på Pegasus efter Party Dance/Andiamo og Anica Kristoffersen på Play Girl efter Party Dance/Calato.
Der blev også vist gode takter fra de andre danske ekvipager, hvor Jennifer Fogh Pedersen på Blind Date efter Sandro Boy/Concept og Karen Rohde på Henrietta Ask efter Lambrusco Ask/Kannan begge fik 4 fejl. Lykke Harms Toxen-Worm på Carmiro C. efter Carmargue/Lucky Light kom igennem med 10 fejl og Karen Rohde udgik desværre på sin anden hest.
Men endnu et dansk islæt kom også fejlfrit igennem runden, nemlig Holsteins Matina efter Party Dance/Charmeur, som er avlet og ejet af familien Holstein og redet af Alexander Zetterman.
Det medførte at alle tre startende afkom efter den danske avlshingst Party Dance kom fejlfrit igennem første runde.
I klassen var i alt 157 startende hvoraf 50 kom fejlfrit igennem banen.

Tirsdag gik anden kvalifikationen så for 5 års, hvor i alt 137 ekvipager valgte at starte anden kvalifikation, som gik på 125 cm.
Her lykkedes det endnu engang Kirstin Skjoldshøj at ride fejlfrit i begge runder på Pegasus samt det lykkedes også Anica Kristoffersen at ride fejlfrit igen i begge runder på Play Girl.
Jennifer Fogh Pedersen red Blind Date igennem med 4 fejl i hver runde. Kirstin Skjoldshøj red fejlfrit i første runde på Heart of Gold, men i anden runde havde alle de mange indtryk, fra det store setup i Falsterbo, sat sit præg på den unge Heart of Gold, og de indkasserede desværre 12 fejl.

Det medfører, at vi i finalen fredag d. 11. juli for 5 års kommer til at se Kristin Skjoldshøj på Pegasus samt Anica Kristoffersen på Play Girl.

Kilder: equipe.com og falsterbohorseshow.se


Tilføjet d. 10-07-2014 kl. 02:05 af i kategorien Ridesport.





Seneste relaterede nyheder
10-07-19 Danmark stiller med stærkt hold til NC i Falsterbo
03-07-18 Dressurryttere til Nations Cup i Falsterbo
11-07-15 Hvor svært kan det være?
21-09-14 Danskerne er for seje i Zangersheide!
12-07-14 7 års kval for de internationale heste i Falsterbo
11-07-14 Spænding til det sidste til Nations Cup i Falsterbo
11-07-14 Spændende 5 års finale i Falsterbo!
10-07-14 Ingen dansk finalist for 6 års i Falsterbo
08-07-14 Dansker i finalen i Falsterbo!
06-07-14 Falsterbo er skudt i gang!


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider