Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Sådan får du godt hø og wrap

Vil du sikre dig at din hø eller wrap høst bliver så god som mulig, er der under hensyn til vejrguderne, visse ting du skal være opmærksom på, og som du selv er herre over, der kan sikre dig det bedst mulige resultat af årets høst, og som også er afgørende for, om du skal vælge at producere hø eller wrap

 

Produceres der hø og wrap af græsafgrøderne, er der visse overvejelser du selv kan gøre dig for at sikre dig det perfekte slet, selvom vejrguderne, naturligvis også har deres indflydelse på, om det lykkes.

 

Det aller vigtigste for at opnå den bedste kvalitet er som omtalt i den første artikel (se her) er timingen for selve slåningen af græsset helt altafgørende for høets eller wrappens slutkvalitet, samt naturligvis den generelle kvalitet af den græsmark du slår græs på, er det en række yderligere overvejelser, som er helt afgørende for resultatet af årets høst, afhængig af hvad du skal bruge afgrøden til og om du vælger at slå græs til tørt hø eller til wrap.

 

Kvaliteten af græmarken

Er græsmarken ikke af den bedste beskaffenhed og meget uren, således at den har den en del ukrudt så som smørbomster (ranunkel) i græsset, kan dett absolut kun anbefales at slå græset til tørt hø. Ukrudt som ranunkel er nemlig lettere giftigt for heste, i store mængder. Tørres det til helt tørt, bliver er det derimod ufarligt at anvende til foderhø. Er der mange stive ukrudsarter så som store brændenællerog tisler m.v. kan du også være uheldig at de stikker hul i den plastik, som wraphø vikles ind og, og hermed kan du risikere at miste de baller som der går hul på da de rådner, hvis du ikke får lukket hullerne med det samme.

 

Stråfoderes vandindhold

Man tage hensyn til græssets vandprocent, når du slår det og også når du pakker det. Er det alt for saftspændt når det høstes, tager det lang tid at tørre, og er derfor meget følsomt over for vejr og vind i denne mellemliggende, mens det tørrer op, indtil det presses eller evt. wrappes.

 

Fugtigheden i græsset har også indflydelse på, hvor god kvaliteten slutteligt bliver, og om det holder sig hele vinteren uden at blive dårligt. Skal græsset tørres og presses til høballer, skal det have en tørhedsprocent på over 80 % før det presses og bindes. Er tørhedsprocenten lavere, risikerer du at høet brænder sammen - dvs. varmer indefra og begynder at mugne og bliver fyldt med svampesporer, som kan være særdeles skadelige for hestenes luftvejssystem.

 

Denne risiko slipper du derimod for, hvis du wrapper dit græs. Det skal heller ikke udsættes for vejrgudernes luner i så lang tid som ved produktion af tørt hø, som gerne skal have en uge med tørt varm luftigt vejr for at tørre optimalt. Derudover afhænger det af, hvor tæt og saftspændt græsset var da det blev slået og hvor mange gange det vendes i tørringsperioden.

 

Wrap, skal som oftest, kun vendes en gang eller to, mens det tørrer, og kan pakkes i plastik indenfor ganske få dage efter det er blevet slået. Desuden rådner det ikke, med mindre der går hul på plastikindpakningen.

 

Hasardspil

Wrap har den fordel at du godt kan pakke det alligevel, hvis der kommer en regnbyge. Det er derimod et større hasardspil, hvis du vil lave tørt hø.

 

Tørt hø er langt mere risikabelt, da det er direkte udsat for elementerne og dårligt tåler megen regn, når først det er slået til tørring. Det kræver at der følges godt med i vejrudsigterne og så håbe på at der kommer en lang tørvejrsperiode, når det er tidsmæssigt er optimalt at høste. Oftest er vi i Danmark, med vores kendte ustabile danske sommervejr, ikke altid så heldige, hvilket også er en af grundende til at wrap, til trods for større produktionsomkostninger, er blevet så populært de senere år.

 

Græs der er slået til hø og skal som nævnt ligge og tørre i længere tid, hvis man vil have det fint og grønt. Det bliver derimod let gråt og kedeligt, hvis det bliver vådt i en sen fase af tørringen, eller hvis det bliver vådt ad flere omgange og det derefter skal nå at tørre op igen. Kvaliteten daler samtidig drastisk, fordi mange af næringsstofferne vaskes ud, og høet samtidigt skal vendes flere gange for at tørre igen.

 

Hvor tørt skal wrap være?

Selvom spændvidden for hvor fugtigt græsset må være når græsset det wrappes, er langt større end for produktion af tørt hø, skal man alligevel tænke sig om. Pakning af wrap til køer, kan godt være meget vådt, uden det giver problemer for ko-maver, som kan tåle næsten alt. Virkeligheden er en anden for hestemaver.

 

Mange hestemaver er sarte overfor meget vådt eller fugtigt wrap, skønt de oftest foretrækker det over tørt hø. Så hvis du producerer wrap til heste, er det bedst at sørge for at det alligevel er relativt tørt gerne betydeligt over de normalt anviste 65% - men gerne over 75%, før du wrapper det.

 

Håndtering

Relativt tørt wrap meget lettere at håndtere i stalden, da det ikke bliver så tungt og sammenfiltret, som fugtigt eller vådt wrap, og så skal du også give langt mere i vægt, så det ender ofte også med at blive dyrere i længden, selvom kvaliteten reelt er ringere end det mere tørre wrap. Desuden skal du tage hensyn til hvor mange heste du har, da meget våde minibig wrap baller hurtigt fordærves, især i varmere vejr. Hvis du kun fodre få heste, skal du derfor holde dig til de små wrapballer, hvis ikke du fodrer med hø, og det biver ofte dyrt.

 

En smagssag

Om man bedst kan lide af fodre med hø eller wrap, er i sidste ende en smagssag. Derudover skal man naturligvis tage hensyn til hvad der er mest praktisk - f.eks. stiller wrap ikke de samme krav til opbevaring, men store wrapballer kan til gengæld være vanskelige at håndtere. Det væsentligste må dog være at se på kvaliteten af henholdsvis det hø og den wrap man kan producere eller købe, og tage hensyn til hvad hestene bedst kan tåle.

 

Se også artiklen 'Snart skal græsset slås'

 

Billede

 

Forsidefoto: Tine Lessèl


Tilføjet d. 09-06-2014 kl. 14:53 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
17-06-20 Stil krav til din hø og wrap leverandør!
05-06-14 Snart skal græsset slås


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider