Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Etiske regler fortsat i syltekrukken?

Hesten Akeem Foldaager som har optrådt på diverse medier de seneste uger, er blevet et symbol på at der er noget galt i hestesporten. Dansk Ride Forbund har iværksat en undersøgelse af rideudstyr og dets indvirkning på hesten, men resultaterne forventes først klar i 2016. Indtil da må vi forvente fortsat at se heste behandlet som Akeem Foldager på stævnebanerne.

 

De fleste af os kan være enige om at heste på eliteplan, ikke bør lide unødvendig overlast som følge af rytterens hårde tøjlekontakt og misbrug af kandarbiddet, det er derfor essentielt at problemet fortsat debatteres mod en lovændring på området.

 

Det etiske regelsæt er ingen garanti

 

 

Udpluk af DRF´s Etiske regler

  • 1. Indenfor al ridesport skal hensynet til hesten prioriteres over alt andet.
  • 2. Hestens velfærd skal gå forud for avlerens, trænerens, rytterens, ejerens, hestehandlerens, stævnearrangørens, sponsorens og officials interesser og ønsker.
  • 8. Enhver form for ridning og træningsmetoder skal tage hensyn til, at hesten er et levende væsen, og må således ikke omfatte fysisk elle psykisk vold overfor hesten. Det er ejerens pligt at drage omsorg for, at hesten ikke udsættes for fysisk eller psykisk vold. I rideklubber påhviler ovennævnte ansvar for de på klubbens faciliteter opstaldede heste tillige bestyrelsen samt den daglige leder. Ved fysisk og/eller psykisk vold forstås

a. rykning/flåning/savning med bidet i munden
b. anvendelse af pisk ud over hvad der karakteriseres som korrektion og/eller irettesættelse
c. uhæmmet anvendelse af sporer
d. anden vold der har karakter af afstraffelse
e. Rollkur og hyperfleksion forstået som bøjning af hesten under tvang

 

Problemerne i at håndhæve de etiske regler i praksis er, at alle hjælpemidler kan bruges som tvangsmidler i de forkerte hænder og at begreberne korrektion, irettesættelse og afstraffelse og vold kan tolkes meget forskelligt. Kandar lægger større pres i hestens mund, end et almindeligt bid, hvorfor der bør stilles spørgsmålstegn ved, hvorfor det overhovedet er nødvendigt med et skarpt bid for veluddannede heste på topniveau.

 

Akeem langt fra den eneste

 

Gennem årene har vi set heste med huller i huden efter sporer og heste der bløder ud af munden. Heldigvis stemte DRF nej til den omstridte "blood-rule" i 2011 hvor man ellers forestillede sig, at tillade en vis mængde blod fra hestens mund. Rollkur blev forbudt 2010 i FEI, mens "low, deep and round" som er samme princip, dog uden at mulen rør bringen udøves i stor stil.

 

Her nogle billeder fra DM 2013, Broholm hestecenter, hvor hestene viser tydelige tegn på, at topryttere tvinger heste ind i unaturlige positioner, alt imens hesten forsøger at afværge smerten fra biddet ved at åbne munden og søge ned med hovedet.

 

Fra opvarmningsbanen DM 2013 Broholm hestecenter.

Billede

 

Billede

 

Billede

 

Billede

 

Billede

 

Billede

Fotos: Veronica Starstone Merlin

 

 

Hesten - det tavse offer

 

Måske kan man være i hestebranchen så lang tid, at man bliver blind for egen og andres udførelse af praksis, med den konsekvens at normen rykkes så langt fra den virkelige verden, at rytterne mister både selvindsigt og respekt for hesten som egenart. Vi lærer rideskoleelever at læse og reagere på hestens adfærd når den f.eks. udtrykker angst, smerte, aggression eller glæde. Den samme opmærksomhed på hesten, frem for målet, forventer vi også afspejlet i de professionelles ridning. Alle har ansvar for, at alle heste behandles ordentligt, uanset om det er i baghaven, på rideskolen eller til DM.

 

Idag har vi fremavlet rideheste med gangartsmæssige kvaliteter, der ikke tidligere er set. Men hvor dressuren siden middelalderen har gået ud på at få hesten til mentalt at stille sig under rytterens kontrol, ser vi nu jævnligt topryttere i sørgelige forsøg på at pacificere og undertvinge hesten. Den ultimative fallit for dressuren har været synet af topryttere, der må have hjælpere til at føre hesten ind og ud fra konkurrencerne.

 

Danmark kan og bør være et forgangsland i forhold til hestevelfærd på alle niveauer. Der skal arbejdes målrettet mod en holdningsændring, som både matcher tidligere tiders dyder og nutidens krav til dyrevelfærd. Derfor må vi appellere og opmuntre tilskuere såvel som dommere til utvivltydigt at værdsætte og give point til de equipager, hvor hesten udstråler både energi, samspil med og tillid til rytteren.


Tilføjet d. 01-05-2014 kl. 08:52 og sidst rettet den 01-05-2014 kl. 10:42 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Khesjan





Seneste relaterede nyheder
29-01-21 Der afholdes fortsat ponymålinger
29-01-21 Mentor-weekend i distance aflyst
23-01-21 Agria flyttes til efteråret
23-01-21 Relevante corona-informationer fra Dansk Ride Forbund
27-12-20 Kompensationsmuligheder og hjælpepakker
27-12-20 U25-vinder uden finale
08-12-20 ECCO Cup U25 og Bundgaard Byg Cup aflyst
08-12-20 Corona restriktioner igen
08-12-20 Ændringer i opgradering fra C til B-licens for ponyryttere
04-12-20 Reviderede bestemmelser under DRF


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider