Krybbebidning er et af de fænomener som forskere, fortsat ikke, har den fulde forståelse af. Hvorvidt der også eksisterer en arvelig forklaring på problemet, har længe været teoretiseret. En gruppe forskere satte sig for at undersøge hypotesen.
Krybbebidning
Krybbebidning er en såkaldt stereotypisk adfærd, også kaldet unode, der består i at hesten griber fast i ting med fortænderne i overmunden, hvorefter hesten trækker luft ind i spiserøret, og igen presses ud, ledsaget af en typisk karakteristisk lyd (vindslugning).
Krybbebidning er et af de fænomener som er omspundet af mange teorier og som har beskæftiget mange forskere og hesteejere igennem årene. Til trods herfor, har vi fortsat ikke fuldt forstået hvorfor fænomenet opstår. Formentlig er det en kombination af flere forskellige faktorer, der netop er med til at gøre det så vanskeligt at fastlægge, hvorfor en given hest udviser krybbebidning. Imidlertid har det ikke kunne påpeges at krybbemidling 'smitter' til andre heste- dvs tillæres af andre heste i samme miljø ved at iagttage den krybbebidende hest.
Krybbebidning antages primært at skyldes miljøbetingede faktorer så som, mangel på social kontakt og stimulering, stresspåvirkninger og ubehag i fordøjelsessystemet samt øget produktion af mavesyre, f.eks. som følge af for stivelseholdigt foder. Selvom flere forskningsstudier peger på at krybbebidning er miljøbetinget, kan de fleste ikke udelukke, at der er andre faktorer der spiller ind
Er der et genetisk link?
I den seneste udgave af Equine Science Update, blev der offentliggjort en undersøgelse af forskere fra Helsinki Universitetet i Finland. Forskerne havde sammenlignet krybbebiddere med heste der ikke udviste den adfærdsmæssige tendens og analyseret om der var forskellige på afgørende gener på de to grupper af heste. Det forskerne specifikt søgte efter, var om de gener som generelt mistænkes for at have indflydelse på dannelse af stereotyp adfærd, også kunne være relateret til krybbebidning. De ønskede altså at undersøge hvorvidt forskelle i generne kunne afsløre signifikante forskelle mellem de to grupper heste, og hermed indikere, at krybbebidning kunne være til dels arveligt betinget.
Forskerne analyserede gener så som Ghrelin, Ghrelin receptorer, Leptin, Dopamine receptorer, µ-opioid receptorer, N-cadherin, Serotonin receptorer og Semaphorin, hvorefter de to grupper af heste blev sammenlignet. De analyserede genmaterialet for begge grupper af heste og sammenlignede allele-frekvenserne. Umiddelbart kunne de dog ikke finde nogen indikation på en sammenhæng på de undersøgte loci.
På baggrund af forskningsstudiet, konkluderede forskerne, at der ikke umiddelbart synes at forekomme, en overvejende risiko for arvelighed, når det drejer sig om at udvikle en tendens til krybbebidning.
Forskerne foreslår dog, at der forskes yderligere i om genetikken kan have indflydelse på om en hest udvikler tendens til krybbebidning, ved at gennemføre flere større studier, hvor man betragter andre gener, end de umiddelbart oplagte kandidater, der var genstand for det pågældende studie.
Kilde: Exploration of known stereotypic behaviour-related candidate genes in equine crib-biting. Hemmann K, Ahonen S, Raekallio M, Vainio O, Lohi H. Animal. 2014 Jan 6:1-7. [Epub ahead of print] doi:10.1017/S1751731113002346
Krybbebidende hest. Bemærk at den anvender fortænderne i overmunden til at vindsluge, hvorfor disse typisk slides atypisk.