Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Velkommen til det danske ungdomslandshold i Western.   Portræt

Først i Januar blev det danske ungdomslandshold i western udtaget, og i den forgående weekend mødtes de og bruttoteamet til den første deciderede landsholdssamling på Alhambra i Haslev.

Ungdomslandsholdet består af de fem udtagne ryttere samt en reservegruppe på fem ryttere. Udtagelsen blev forestået af landstræner Natasha Møller.


Landsholdet har allerede påbegyndt det hårde arbejde hen imod Youth World Cup i Texas senere på året, og vil, udover diverse shows, deltage i flere landsholdssamlinger rundt omkring i landet. Her vil de sammen med landstræner Natasha Møller og holdleder Pernille Bendix Christensen, finpudse teknik og færdigheder.

Det er naturligvis alle rytterne der deltager i disse intense træningsweekender, da ryttere fra reserven til hver en tid kan blive kaldt ind på landsholdet i tilfælde af frafald fra en landsholdsrytter.

 

De fem udtagne ryttere, og dermed Danmarks representanter ved Youth World cup i Texas 2014, er: Rikke Weis, Sophie Kronborg Jespersen, Amanda Roer Værgman, Maya Bøgh Andersen og Emilie Bendix.

 

Rikke Weis: Rikke er 18 år, og bor ved Roskilde.Hun har redet western i fire år, og før det red hun engelsk dressur hvilket hun har gjort siden hun startede med at ride som 9-årig. Rikke har sammen med sine forældre to Quartere og en Paint.

Hun har flere gode resultater bag sig, og var også på landsholdet i 2012 hvor Youth World Cup blev afholdt i Kreuth i Tyskland.

Rikke har to heste, elleve årige Little Mega Jac som er noget af et talent. Han er af reiningafstamning, men går næsten alle klasser med stor succes.
Little Mega Jac var med til Youth World Cup i Kreuth i 2012, hvor han gik for det Team New Zealand og blev Cuppens tredje bedste hest.

Rikke har med Little Mega Jac vundet fire danmarksmester titler og adskillige søvl- og bronzemedaljer.

Rikke har desuden Roosters Final Pine der er en fire årig vallak. Han er en sød og talentfuld unghest der altid yder sit bedste. Han har netop gået sin anden reining klasse og vandt denne med en score på 70. Til DM i 2013 blev han Reserve Futurity Champion i både Halter, Hunter og Pleasure.

Rikke rider helst Trail, Horsemanship og Western Riding, men vil gerne fokusere mere på reining, og man må sige at hun, om nogen, har hestene til det.

 

Sophie Kronborg Jespersen: Sophie er 17 år, og bor i Hjallerup sammen med sine forældre og sin søster. Hendes interesse for heste stammer fra en familie af westernryttere hvor både moderen og faderen rider, og hun trænes til dagligt af sin far Brian Kronborg.

Sophie har redet en del forskellige heste de senere år, og har blandt andet startet både DM og SM.

Sophie har hesten Docs Playcat der er en syv år gammel hoppe. Docs Playcat er primært brugt til Cutting, der er Sophies favorit diciplin. Docs Playcat har klaret sig rigtig godt både i Danmark og internationalt, hendes unge alder taget i betragtning.

Udover Docs Playcat rider Sophie også Codys Smart Peter, en elleve år gammel vallak som hun har til låns. Codys Smart Peter er en rigtig god all round hest der går mange forskellige klasser som bl.a. Western Riding, Trail, Horsemanship, Hunter og Hunt Seat.

 

Amanda Roer Værgman:

Amanda er 18 år, og bor i Holbæk med sine forældre. Hun har redet western siden 2009, men har ligesom Rikke en fortid som engelsk rytter tilbage fra 2003.

Amanda har to heste, Its Pine Dunit der er en elleve årig vallak, og Hot Chex N Cash, en fem årig vallak.

Its Pine Dunit er primært reininghest, men bruges all round til stævner, og har flere gode resultater bag sig, bl.a. 2 sølvmedaljer i reining til DKQHA DM i 2013.

Hot Chex N Cash er også primært reining hest. Han har endnu meget ung, men viser stort potentiale og arbejdsomhed.

 

Maya Bøgh Andersen:

Maya er 14 år, og bor i Herfølge med sin familie. Hun er ligeledes startet op med engelsk ridning, hvilket hun begyndte på kun fem år gammel. i 2007 fik hun imidlertid øjnene op for westernridning som hun begyndte at ride på sin daværende pony. I 2009 fik hun sin nuværende hest; Smooth Minnie Badger, en hoppe fra 2007.

Smooth Minnie Badger er avlet til reining, men er pt ved at blive redet op til equitation med fokus på Pleasure, Hunt Seat og Western Horsemanship.

Maya har masser af gåpåmod og selvom både Maya og Smooth Minnie Badger er unge, er de bestemt værdige til en plads helt fremme.

 

Emilie Bendix Christensen:

Emilie er med sine 13 år landsholdets yngste rytter, men bestemt ikke den mindst erfarne. Emilie er vokset op på Little Creek Ranch ved Randers sammen med sin familie og masser af heste. Emilie er nærmest født i en westernsadel og begyndte allerede tidligt at vinde over langt ældre konkurrenter.

Emilie har hestene JK Charlies Smartcut, en tretten årig hoppe, og Mark Your Badger, en syv årig hoppe.

Emilie har med JK Charlies Smartcut vundet et hav af klasser, primært i Reining, og det er ikke usædvaneligt at de løber med sejren foran voksne ryttere.

Emilie er hovedsageligt reiningrytter og elsker at give den gas i freestyle.

Mark Your Badger er Emilies equitation hest, og trods deres unge alder har de allerede vundet både sølv og guld til DM i 2013.

 

 

Reserveholdet udgøres af: Freja Reneé Planck Nielsson, Amalie N Christensen, Freja Lundberg, Katrine Egholm Sander Madsen og Julie Søby.

 

Freya Reneé Planck Nielsson:

Freja er 17 år, og bor i Vordingborg. Hun har redet western siden hun var 10. Freja har ikke redet shows de sidste par år da hun har haft problemer med skader. Nu er hun imidlertid tilbage igen, og har redet sig ind som reserve.

 

Amalie Christensen:

Amalie har hestene A Dude By Impulsions, der er en tolv årig vallak, og Mega Steady, der er en otte årig vallak.

A Dude By Impulsions er en equitation hest, og Amalie rider ham primært i Hunt Seat Equitation, Hunter under Saddle, Western Horsemanship og Western Pleasure. yndlingsdiciplinen for både hest og rytter er Hunter under Saddle.

A Dude By Impulsions er en arbejdsvillig, men også bestemt herre.

Mega Steady er en all round hest der går både Equitation, Trail og Reining. Favoritdiciplinen for Mega Steady er reining som han primært bliver brugt til.

 

Freja Lundberg:

Freja er 13 år, og bor ved Vejle sammen med sin familie. Hun har redet siden hun var tre, men konverterede først til western i 2010.

Freja har hesten Cheeky Tio Bueno, der er en otte årig vallak. Han går både Showmanship, Horsemanship og Pleasure, men foretrækker Horsemanship.

Han er en god hest der oftest ligger blandt de bedste til stævnerne. Han er en energisk hest, men gør altid sit bedste under rytter.

 

Kathrine Egholm Sander Madsen:

Kathrine er 18 år og bor på Djursland med sin familie. Hun har hesten Royal Burning Badger som hun selv har redet op. Royal Burning Badger er kun fire år, og dermed truppens yngste hest. Han går primært Trail, Reining og Hunter, men er også showet en del i showmanship at halter.

Kathrine er ret ny indenfor quarter horse verdenen, og er derfor rigtig glad for sin plads på holdet. Kathrine har redet western i fire år.

 

Julie Søby:

Julie er 17 år, og har været omkring heste hele sit liv. Hun har redet western siden 2006. Julies far rider også western, og har lært hende en masse.

Julie startede sin westernkarriere på ponyen Laguna, men fik i 2011 sin første quarter, Pocos Miss Salsa.

Julie bruger mest Pocos Miss Salsa til Reining, men har også startet Showmanship og Showmanship at Halter.

 

 

Alle rytterne skal de næste måneder træne intensivt, og deltage i så mange shows som muligt for at samle erfaring og træne sig op til Youth World Cup i Texas. Youth landsholdet afholder i den forbindelse flere træningsweekender hvor samtlige ryttere modtager træning af landstræner Natasha Møller.

 

Det bliver rigtig spændende at følge Youth landsholdet på deres vej, og publikum er altid velkommen til både shows og træningsweekender.

 


Tilføjet d. 11-02-2014 kl. 10:05 og sidst rettet den 11-02-2014 kl. 10:08 af i kategorien Nyheder generelt.

Billede
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede




Seneste relaterede nyheder
20-06-19 Krav til OL i Tokyo 2020 er klar
11-06-19 Kingsland sponsor for landsholdet 2019
27-05-19 Senior og U25 dressurlandshold udtaget til NM
06-05-17 Dressurholdet til Equitour Aalborg er udtaget
23-07-16 VM i Bromont aflyst - FEI leder efter en ny arrangør
14-08-15 Spændende holdkonkurrence lover godt for den individuelle Reiningfinale
18-08-15 Rikke Svanes vej til Landsholdet
09-06-15 Går du med landsholdsdrømme?
28-10-14 Fremtiden tegner lys for dansk Reining.
16-07-14 Youth World Cup er slut


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider