|
Det er med et blødende hjerte, at vi nu må sige farvel til skønneste Josefine, da rytteren er faldet for aldersgrænsen. Elmholts Josefine er en smuk kat. 2 pony med en stor personlighed. Hun virker dog større (rytteren på videoen er 177 cm høj). Jose har et helt fantastisk sind og er altid nem i den daglige omgang. Hun elsker opmærksomhed, og hun står gerne og nusser i timevis. Hun er virkelig typen, der knytter sig meget til sine mennesker. Hun har et roligt og stabilt temperament, som gør, at hun kan tages med hen overalt.
Ridemæssigt har Josefine rigtig meget at byde på for den rette rytter. Hun har nogle gode bevægelser i dressuren og viser også lyst og kapacitet i springning. Jeg har sprunget 90-100 cm med hende hjemme og LB2** til stævner. På stævnebanen finder Josefine et ekstra gear frem, som gør, at man får en fantastisk tur.
Hun er dog ikke en begynderpony. Josefine er teknisk svær at ride og meget sensitiv under rytter. Derfor kræver hun en dygtig, rolig og tålmodig rytter med grundridningen helt på plads, som har lyst til at arbejde med hende og udvikle hende videre. Hvis du som rytter ikke viser hende vejen og samtidig kan agerer bestemt, så kan man opleve udfordringer ridemæssigt, hvor Josefine er svær at få frem, og hvor hun i perioder finder på at stoppe op og bakke. Det skal nævnes, at hun er tjekket fra top til tå af op til flere dyrelæger og behandlere, og der er intet fundet på hende, der kan forklare hendes til tider udfordrende sider i ridningen.
Hun vil passe godt til:
• Den erfarne rytter, som ønsker en pony med potentiale og lyst til videre uddannelse
• En person, som ønsker en skøn tur- og hyggepony med et helt unikt sind
Josefine har aldrig været skadet eller halt, og hun undervises i både dressur og spring hver uge.
Hun betyder meget for familien, og derfor vægtes det rigtige hjem højt, og vi forbeholder os ret til at vælge mellem eventuelle købere (ingen udlån).
[Salg] Smuk og kærlig pony søger nyt hjem
Pris er inkl. springsadel + andet udstyr
 |
Fuld Livsforsikring: Liv og uanvendelighed: |
|
| *) Klik på priserne for mere information. Oplysningerne formidles med forbehold. |
|
|