Det er med et grædende hjerte, at jeg har valgt at sætte min elskede hest til salg
Jeg forbeholder mig retten til at vælge i mellem købere, da det er vigtigt for mig at han får et godt og blivende hjem.
Hudini er en dejlig dreng med hjertet på det rette sted. Nem at håndtere, et rigtig nussehoved, sød på stald,trafiksikker,sød på tur,sød til stævner og altid frisk på en god galop i skoven. Hudini er en meget opmærksom og følsom hest, og skal derfor ikke have en helt nybegynder. Han er meget fremadgående og trækker meget på springene. Hudini kender ikke til at stoppe. Han er hesten du kan byde alt, han springer hver gang.
Han har til og med startet LC på distriktplan og LB til D-stævner. Han går LC niveau dressur
Hudini har bl.a. også gået Hubertus jagter med tidl. ejer og gået lidt ringridning hos os, med stor succes.
Hudini er en smule problematisk m.h.t trailer. Han står altid 100% stille under kørsel, og kan sagtens gå i trailer hvis der bruges hans vandte metode og man har tålmodighed, og er klar over at det kan kræve en smule overtalelse engang i mellem.