Elvira har et fantastisk temperament både under rytter og i stalden. Hun er et rigtig nussehoved og er super nem at omgås. Er helt rolig omkring børn. Elvira er komplet trafiksikker og nem at have med i byen. Hun elsker at komme ud.
Elvira former sig rigtig fint på dressurbanen og er stabil i de grundlæggende øvelser. Hun viser sig frem med stor elegance og masser af selvtillid og er nem og være på.
Elvira giver altid en god ridetur og en god oplevelse. Hun er primært brugt til dressur pga ejers interesse men elsker at springe.
Elvira har fået 3 skønne føl. Alle billedsmukke, velgående og med gode temperamenter. Føllet fra 2009 fik førstepladsen til følskuet i Ringsted og blev udtaget til eliteskue (kåret med 9 i helhed). Elvira avler smukt og elegant og er en god mor for hendes føl.
Elvira knytter sig meget til sin ejer og vil gå igennem ild og vand for sin rytter.