Samson er en rigtig drengerøv med glimt i øjet. Han er kommet sent i hænder, hvilket til tider afspejler sig i hans personlighed.
Samson er generelt rolig, men han kan godt have "sine dage" og han stresser nemt ved for meget eller forkert pres. Han er en hest med en stor personlighed og han ville kravle ned i baglommen på dig, hvis han kunne.
Han kræver en rutineret rytter med en fast, men rolig hånd i den daglige håndtering.
Jeg har brugt almindelig indlæringsteori på ham, hvilket han profiterer rigtig godt af.
Han er tilredet sent som 8 årig og har stået stille i perioder. Pt bliver han redet på LB-LA niveau. Samson er meget ridelig og svarer godt for hjælperne.
Samson strækker sig langt for sin rytter, han gør sine ting, er intelligent og lærenem, hvilket gør ham til en hest, der virkelig elsker at arbejde under rytter.
Samson har været med til en håndfuld stævner. Han forstår at vise sig frem og er bestemt en dejlig hest, der bliver lagt mærke til.
Samson skal ikke springes.
Kan rides ud både alene og sammen med andre. Vant til vand osv.
Desværre er Samson ikke så god til trailere pga forkert træning tidligere. Jeg har løst dette ved at køre ham i lastbil, hvilket fungerer godt.