Du kan her give din kommentar til nyheden:
Gratis inspirations og undervisningsdag hos Blue Berry Hill
Lørdag d. 23 marts kl. 10.00 - 16.00 åbner Blue Berry Hill dørene på Haugevej 13 i Kjellerup, til en dag fuld af inspiration til den daglige træning og håndtering af hesten.
Du har muligheden for at medbringe din hest og få en gratis undervisningslektion af en af BBH's dygtige og engagerede basisinstruktører, der står til rådighed hele dagen og er klar til svare på spørgsmål også fra tilskuere.
Du vil også kunne opleve inspirerende og lærerige indlæg fra trænere og fagfolk. Oplev blandt andet dyrlæge Marianne Dahl Jensen forklare om og demonstrere strækøvelser for heste, basisinstruktør Merete Stenner, der viser hvordan man kan bruge klikkertræning til sin hest, erhvervscoach Anette Klausen, som forklarer hvordan vi kan træne vores tanker så vi hurtigere og nemmere når vores mål med hesten og Anne Skov, der lærer dig hvordan du kan bruge enkle yogaøvelser til at blive en endnu bedre rytter.
"Gratisdagen blev til, fordi jeg gerne ville give noget videre til nogle andre, dengang jeg blev nomineret til årets dyreven. Jeg håber på at se en hel masse engagerede hestemennesker og nogle spændende ekvipager", slutter initiativtageren Susan Kjærgård.
Du kan læse meget mere om arrangementet og hvordan du tilmelder dig her
Forsidefoto: JP-Photo.dk
Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning

