Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Brugernes Arrangementer

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Hesteliv med Lund og Helgstrand


Tina Lund og Andreas Helgstrand er blandt hovednavnene når Hesteliv 2011 byder på clinics og juleshopping i FrederiksborgCentret 18.-20. november.

FrederiksborgCentret gentager i dagene 18.-20. november sidste års succes med messen Hesteliv, hvor mere end 7000 mennesker sidste år lagde vejen forbi og så spændende shows og clinics på opvisningsbanen i FrederiksborgCentret.

I år er det igen lykkedes at få Tina Lund med på programmet. Derudover er det også lykkedes for den nordsjællandske messe, at få dressurstjernen Andreas Helgstrand til at komme og give en clinic.
"Det er takket være messens hovedsponsor, Brogaarden, at det er lykkedes os at få de to stjerneryttere til at komme og give clinic i forbindelse med messen," siger Hestelivs show-koordinator, Louise Lunden.

Udover de to internationale stjerner, byder Hesteliv 2011 på 10 clinics i løbet af messens tre dage. Blandt de øvrige spændende clinics og opvisninger kan bl.a. nævnes navne som Ute Lehmann, Susan Kjærgaard, Claus Toftgaard, Søs Fejerskov-Quist og Christina Bye Winding, så Hesteliv dækker alt fra rytterstjerner i de kendte discipliner til eksperter i for eksempel kommunikation mellem hest og rytter, telepati, fysioterapi, Working Equitation, en verdensmester i speedpas og meget mere.
Ved siden af opvisningsbanen er der mulighed for at shoppe i messens mange stande, med alt til hest og rytter.

Hesteliv 2011 afvikles i FrederiksborgCentret fra 18.-20. november 2011.
Se mere på www.hestemessen.dk

Pressemeddelelse



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider