Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Brugernes Arrangementer

 4621 Inspirationsdag
Forfatter: 
Dato:  17-04-2016 07:45

 

Det er mig en stor fornøjelse at kunne præsentere min ridementor gennem 15 år, Stefanie Staudinger, med 2 af hendes højt uddannede heste her i Danmark!

Jeg har selv adskillige gange haft glæde af at opleve Stefanies træning af hendes egne heste - dels da hun tilbage i 2001 og 2002 som ansat i Bent Branderups træningsstald red til de første åbne sommerakademier - dels på Stefanies sted i Hamburg, Tyskland.
Min begejstring for hendes ridning og undervisning vil jeg gerne dele, og jeg inviterer derfor til denne enestående mulighed for igen at opleve hende på dansk grund med egne heste.

For èn ting er teori eller at opleve andre ryttere ride på kurser eller at se videoer og billeder. Men hvad er det egentlig ridelæreren mener? Hvad er det, hun gerne vil have os til at forstå, at vi, med ihærdig træning og indføling, kan opnå sammen med vores hest? Hvad er ridekunst?

Det vil Stefanie prøve at forklare og demonstrere for os i praksis med sine heste og en række af hendes danske elever, der er på forskellige uddannelsesniveauer og med forskellige hesteracer.

Hun vil vise os at ridekunsten opstår, når hest og rytter smelter sammen i et sublimt øjeblik foran os, mens vi oplever det med alle sanser.

Med sig fra Hamborg har Stefanie sin 22årige PRE-vallak Elegido og sin 18årige frederiksborgvallak Regulus.

Arrangementet vil være en blanding af showprægede indslag, demonstration af træningsmetoder samt undervisning af elever.

Så tag din rideveninde under armen og kom og lad dig inspirere med mig!

Hvornår: Søndag den 31. juli kl.14-17 inkl pause undervejs


Hvor: Hastrupvej 12, 4621 Gadstrup


Pris: 150,- Tilmelding på forhånd er nødvendig, da der er begrænset antal pladser. Tilmelding er gældende fra betaling er modtaget - betaling via Mobile Pay 3028 3894.

Det vil være muligt at købe kaffe/te, saftevand, kage og sandwich i pausen.

Du er velkommen til at kontakte mig via sms eller mail for yderligere spørgsmål.

Glæder mig til at se dig!

Bedste hilsener,
Tanja Sau
3028 3894
tanjasau(at)hotmail.com


Der Vorteil der Klugheit besteht darin, daß man sich dumm stellen kann - umgekehrt ist es schwieriger!

 

www.sausau.dk

 

Ridekursus! www.facebook.com/events/ 1660525047495624/

0
0
Svar på denne tråd
 
 Alt optaget
Forfatter: 
Dato:  23-07-2016 07:15

Arrangementet er fuldt booket, og det er ikke længere muligt at tilmelde sig.


Der Vorteil der Klugheit besteht darin, daß man sich dumm stellen kann - umgekehrt ist es schwieriger!

 

www.sausau.dk

 

Inspirationsdag! www.facebook.com/events/ 250375425313679/

 

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider