Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Brugernes Arrangementer

 4130 5.-6.oktober
Forfatter: 
Dato:  08-09-2013 19:30

 

 

Jeg afholder kursus med Stefanie Staudinger den 5.-6.oktober.
Alle ridepladser er pt. optaget, men venteliste er altid en rar ting for arrangøren, og der er plads til flere deltagere uden hest.

Og hvem er så Stefanie Staudinger? Hun fortæller selv her: http://www.stefanie-staudinger.de/

Stefanie Staudinger arbejdede i årene 1996-2002 sammen med Bent Branderup i deres træningsstald i Hamborg.
Man kunne måske klassificere Stefanies ridning og undervisning som "Branderup version 2000".
Stefanie uddanner heste og ryttere præcis som man kan se det på Branderups tre læredvd´er "Akademische Reitkunst" og i hans bog "Ridning på kandar".


Stefanie holder fast i, at der skal være en rød tråd gennem uddannelsen, at hvert trin på uddannelsesskalaen danner basis for de efterfølgende. Der findes ingen genveje eller fantastiske nye redskaber til at bygge hestens krop op, kun systematisk arbejde med respekt for hestens fysiologi og sind.
Hesten uddannes til at holde længst muligt til sin opgave som fritidsridehest.
Rytteren uddannes i at lære at føle god bevægelse.

Det er på papiret ikke den mest spændende vare at sælge, men i virkeligheden er det uovertruffen god rideundervisning

På dette kursus vil temaet i teoriundervisningen være den kontroversielle franske rytter Francois Baucher. Bauchers metoder sniger sig flere forskellige steder i rideverdenen ind i forståelsen og anvendelsen af klassiske uddannelsesprincipper. Stefanie vil gennemgå Bauchers teorier og uddannelsesteknikker og sammenligne dem med andre klassiske måder at uddanne en hest på.

Det praktiske:
Sted - Dieners Hestepension, 4130 Viby Sj.
Tid - lørdag 5.oktober 9-20, søndag 6.oktober 9-14
Pris for en teoriplads - 300,- kr. for hele weekenden, inklusiv frokost, the/kaffe & kager (mange og gode!)


Der Vorteil der Klugheit besteht darin, daß man sich dumm stellen kann - umgekehrt ist es schwieriger!

 

www.sausau.dk

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Flere BB undervisere
Forfatter: 
Dato:  08-09-2013 21:20

Dejligt med Stefanie i DK, desværre konflikter det med at klassisk-dressur har Marius Schneider i DK samme weekend, øv. Gid man kunne være to steder på samme tid ;-)

 

Tror desværre jeg må prioritere Marius, da det vist er første gang han underviser i DK. Er der ellers planer om, at i får Stefanie ud på et senere tidspunkt?

 

Hilsen Susanne

0
0
Svar på denne tråd
 
 Gammel (u)kending
Forfatter: 
Dato:  09-09-2013 09:47

Hej Susanne

 

Stefanie har givet kurser i DK siden 2003. Jeg har arrangeret dem siden 2006. Da det gik vildest til (før jeg fik barn) udbød jeg fire kurser om året. De sidste par år har jeg nøjedes med to, men fra i år har jeg igen trappet op til tre kurser om året.

2014-datoerne er ved at blive puslet på plads, så hvis du ikke når det i år, er du hjertelig velkommen næste år

 

Tanja Sau

 


Der Vorteil der Klugheit besteht darin, daß man sich dumm stellen kann - umgekehrt ist es schwieriger!

 

www.sausau.dk

 

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider