DV-hesteavl.dk og Hillerød Hestedyrlæger inviterer til foredragsaften "Et ben i hvert hjørne" torsdag den 12. juli 2012 kl. 19.00 hos Stutteri Bjergagergaard - Et foredrag og en praktisk gennemgang af hestens benstillinger med dyrlæge Kiwa Riis-Olesen.
Aftenen vil starte med et teoretisk foredrag med masser af billeder til illustration af det gennemgåede, hvorefter vi går en tur i stalden og ser på benstillinger i praksis, både de gode og de mindre optimale.
Vi vil bl.a. komme ind på:
- Hvordan er den optimale benstilling for en hest?
- Hvad skal man se efter for at vurdere benstillingsfejl?
- Hvad er en alvorlig benstillingsfejl? - og hvad kan rettes?
- Hvad kan man gøre for at undgå benproblemer i opvæksten?
- Er der nogen benstillingsfejl man ubekymret kan avle på?
- Hvornår skal dyrlægen kontaktes om skævbenede føl?
- Hvilke benstillingsproblemer er arvelige?

Kiwa Riis-Olesen er dyrlæge med mere end 20 års erfaring og har heste med haltheder og benstillingsproblemer som en stor del af det primære arbejde. Kiwa driver samtidig med sin dyrlægepraksis, en stor inseminerings- og hingstestation i Hillerød. Læs mere om Kiwa Riis-Olesen og Hillerød Hestedyrlæger her.

Pris pr. person for denne aften er kr. 100,- inkl. kaffe og kage. Tilmelding og betaling skal ske senest den 5. juli 2012. Tilmeld dig på www.dv-hesteavl.dk .
Af hensyn til plads, levende heste og mulighed for at alle kan nå at stille spørgsmål og få svar, har vi sat et max deltager antal til 15 personer. Kommer der mere end 15 tilmeldinger gentager vi succesen på en endnu ikke fastsat dato så alle kan få mulighed for at lære mere om hestens benstillinger.
Opslag om "Et ben i hvert hjørne" kan ses her. Opslaget må meget gerne printes ud og hænges op i din stald og/eller rideklub. Tak for hjælpen.
Har du/I spørgsmål er I velkomne til at kontakte Terese på telefon 6170 3748 eller Eva på telefon 4879 6362.
Med venlig hilsen
Terese
www.dv-hesteavl.dk