Har du en cowboy gemt i maven, eller vil du gerne se om det de der tossede cowboy ryttere rider rundt og laver måske er noget for dig og din hest, så har vi et tilbud til dig:
Cowboy for en dag
Westernklubben HWR vil gerne invitere dig og din hest til en hyggelig dag på deres jord. Her kan du prøve kræfter med nogle af de mest almindelige discipliner indenfor westernridningen. Der vil være instruktører og øvede westernryttere til stede, som gerne hjælper dig, og som hellere end gerne vil snakke hest, og fortælle om deres erfaringer med westernridningen.
Hen på eftermiddagen tænder vi op i grillen, og hygger og får en god snak om dagens begivenheder sammen med klubbens andre medlemmer.
Det er gratis at deltage. Hvis man ønsker at spise med om aftenen
koster det 25.-
Der kan købes mad og drikke på pladsen i løbet af dagen.
Der er fold og vand til rådighed for din hest hele dagen.
Tidspunkt: den 13. september, klokken 13.00.
Sted: Søndergade 22, Vivild.
Spørgsmål og tilmelding kan ske til Tinka Nyholm
Vel mødt HWR