Ridekunst med lethed og omtanke
Vi har heste af forskellige årsager, men fælles for os alle er, at vi vil dem det bedste.
Der er mange meninger om, hvordan ridning skal se ud, og det er let at blive forvirret over de forskellige metoder, hvorfor man hurtigt kan føle, at man kommer på glatis. Det vigtigste er at forstå hestens fysiologi, og der er to hovedårsager hertil. Med den viden det giver os, kan vi forstå, hvorfor det kan være svært for hesten at udføre det, vi kræver og endelig sætter det os i stand til at vurdere, om den metode, som vi bruger, skader eller gavner hesten.
Christina Holmbæck har på baggrund af dette udviklet sin egen ridefilosofi, som hun kalder "Ridekunst med lethed og omtanke". Her er hesten i centrum, og det vigtigste er, at uddannelsen sætter ind på det "klassetrin", hesten befinder sig på. Hvis ikke rytteren kender teorien, kan det være som at bevæge sig i blinde, og vi får en masse modstand fra hesten. Rytteren skal igennem teorien lære at se den røde tråd, så hesten bliver smidig og stærk igennem hele uddannelsen og belastningsskader herved kan undgåes.
Metoden er sammensat af den klassiske ridekunst, horsemanship, klikkertræning og indlæringspsykologi, og sætter høje krav til rytterens lyst til at ville forstå sin hest. Vi kan ikke sætte tid på hestens uddannelse, men med denne baggrundsviden om træningen af hesten, bliver det en daglig fornøjelse at samarbejde med den.
Christina er tidligere mangeårig elev af Bent Branderup, som er internationalt kendt i den Klassiske Ridekunst's verden, og hun bor til daglig i Nordsjælland. Hun har siden 2001 afholdt sine egne kurser i hele landet.
Der afholdes jævnligt weekendkurser på Ryttergården i Ravnkilde (9610 Nørager), som er en lille lokal rideklub med gode faciliteter og en rigtig hyggelig atmosfære. Den praktiske del af undervisningen bliver tilrettelagt efter den enkelte rytter, mens hovedparten af teorien bliver gennemgået samlet for alle deltagere i rytterstuen. Der bliver udleveret teorimateriale, og der er rig mulighed for at få svar på de mange spørgsmål, som dukker op.
Hvis man ikke har mulighed for at deltage med hest, eller gerne vil se hvordan der arbejdes med hestene, er man velkommen til at deltage som teorideltager. Man deltager på hele kurset, og kan følge med i hele undervisningen.
Kurserne er åbne for alle interesserede, uanset hesterace, rideinteresse og niveau, og næste kursus afholdes i Ravnkilde fra d. 17. oktober til d. 19. oktober 2008.
Se mere på http://www.ridekunstmedlethed.dk eller kontakt Rikke Bisgaard Christoffersen på bissegaard@yahoo.dk for nærmere info.