Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Brugernes Arrangementer

 Invitation til følshow, islandske heste
Forfatter: 
Dato:  06-09-2007 13:03

Du inviteres hermed til et festligt følshow i Nordsjælland d. 10. november 2007. Programmet vil strække sig fra kl. 10 til kl. 16, og der vil stå en kåringsdommer og en international FEIF-dommer klar til at bedømme de fremmødte. Dermed en enestående chance for at få en professionel bedømmelse af dine afkom eller dit dugfriske indkøb, så du ved, hvad du har mellem hænderne. Du er også velkommen med en unghest. Følshowet kommer til at foregå i en nyopført ridehal i Græsted, og der er rigtig gode lysforhold til fotografering, god plads til ophold, der er tilskuerpladser og et lækkert cafeteria, og så lover vi desuden rigtig god stemning og god musik til fremvisningerne. Kom og vær med! Alle er velkomne, også hjælpere og sponsorer.


Øvrige oplysninger kan du finde på nedenstående flyer og på følshowets hjemmeside: www.foelshow.dk. Eventuelle spørgsmål rettes til info@foelshow.dk.


Vi glæder os til at se dig og dine heste!


0
0
Svar på denne tråd
 
 hejsa..
Forfatter: 
Dato:  06-09-2007 14:00

ville virkelig gerne læse hva i har og tilbyde, men kan virkelig ikke se hvad der står.. kan du ikke på en måde få det forstøret?


på forhånd mange tak




MVH Line



......Gør livet til en fest, rid islandsk hest......


0
0
Svar på denne tråd
 
 Søde Trymur :D
Forfatter: 
Dato:  10-09-2007 11:11

Der står:


Du inviteres hermed til et festligt følshow i Nordsjælland d. 10. november 2007. Programmet vil strække sig fra kl. 10 til kl. 16, og der vil stå en kåringsdommer og en international FEIF-dommer klar til at bedømme de fremmødte. Dermed en enestående chance for at få en professionel bedømmelse af dine afkom eller dit dugfriske indkøb, så du ved, hvad du har mellem hænderne. Du er også velkommen med en unghest. Følshowet kommer til at foregå i en nyopført ridehal i Græsted, og der er rigtig gode lysforhold til fotografering, god plads til ophold, der er tilskuerpladser og et lækkert cafeteria, og så lover vi desuden rigtig god stemning og god musik til fremvisningerne. Kom og vær med! Alle er velkomne, også hjælpere og sponsorer.


Øvrige oplysninger kan du finde på nedenstående flyer og på følshowets hjemmeside: www.foelshow.dk. Eventuelle spørgsmål rettes til info@foelshow.dk.


Vi glæder os til at se dig og dine heste!

I den storte boks står der:

Nordsjælland Følshow

D. 2 lørdag i november 2007 afholdes der et følshow i islænderregi på nordsjællandsk jord.

Tilmeldingen starter fra ca. d. 1 sep. efter "først-til-mølle"-princippet på www.foelshow.dk

Der kan tilmeldes følgende klasser:

- Hingsteføl

- Hoppeføl

- 1 års hopper

- 1 års hingste

- 2 års hopper

- 2 års hingste

- 3 års hopper

Der er en tilmeldingsbegrænsning på 20 hoppeføl, 20 hingsteføl, og 30 ungheste. Der er reserveret ridehus, og (kan ikke tyde ordet-dommere til begivenheden.

Programmet vil strække sig fra ca. kl. 10.00 - 16.00.

Stedet er Bannebjergvej 16 i Græsted.

Spørgsmål om arrangementet rettes til info@foelshow.dk

Hjælpere af en hver slags er mere end velkomne!

Tilmeld på ovenstående adresse.


Elsker 'min' ismule Katla <3 , Du er ALT <3

0
0
Svar på denne tråd
 
 På hjemmesiden..
Forfatter: 
Dato:  10-09-2007 11:24

På hjemmesiden står der:

Forside:

Du inviteres hermed til et brag af et følshow lørdag d. 10. november med internationale FEIF-dommere i Græsted, Nordsjælland. Der er blevet plads til hele 20 hoppeføl, 20 hingsteføl og 30 ungheste fordelt på 5 forskellige klasser. Deltagergebyr: kr. 300,- .. Med andre ord så er der ikke andet at gøre end at gå i gang med at toptune dine ungheste, så du kan få dem vejet og drejet af kåringsdommere. Der kåres, udover vindere af klasserne, "bedste føl" samt "bedste hingst" og "bedste hoppe" i unghesteklasserne.

Der kan tilmeldes i følgende klasser: Hingsteføl, hoppeføl, 1-års hopper, 1-års hingste, 2-års hopper, 2-års hingste og 3-års hopper. Programmet vil strække sig fra ca. kl. 10 til 16, og der vil selvfølgelig være et cafeteria på pladsen.

Tilmeldingen starter den 3. september, og du kan tilmelde dig her på siden. Tilmeldingen forløber efter først-til-mølle-princippet, så det er bare om at slå til! Der er en begrænsning på 2 tilmeldte heste pr. hesteejer (2 tilmeldte føl er naturligvis velkomne til at medbringe hver deres mor).

Du vil her på siden finde al den nødvendige information om arrangementet, og hvis der mangler noget, er det blot at sende en mail til info@foelshow.dk.

Info:

Hvis du drømmer om at få dit føl eller din unghest vurderet med professionelle øjne (der er tale om internationale FEIF-dommere, så det er jo stort set en kåring), så er der - ud over at tilmelde dig - et par ting, du skal forberede.

Din hest/føl skal først og fremmest være håndterbar. Du kommer til at skulle bevæge dig rundt på pladsen mellem en masse andre heste, så det er bestemt en fordel at have styr på sagerne. Et føl vil ikke skulle vises med grime på, men det kan blive nødvendigt at have det i grime på selve pladsen. F.eks. kunne man lære føllet at være bundet til sin mor.

NYT: Der er ikke krav om trense på nogen af de fremstillede heste.
De 2-årige hingste kan selvfølgelig fremstilles enkeltvis, hvis det ønskes.

Du kan også med fordel vænne hesten/hestene til lidt larm og aktivitet, så overraskelsen ikke bliver alt for stor, når I lander på pladsen. Hesten skal ligeledes være vænnet til at blive håndteret og berørt over hele kroppen, så dommerne kan tage fat, løfte ben og vurdere.

Du skal så vidt muligt selv fremvise din hest. Dvs. at det svarer sig at medbringe et par gode løbesko og måske en "kæp", du kan vifte med, så din hest viser sig fra sin bedste side. Hestene bliver fremvist to og to, så du skal kun have kondi til at dække en halv ridehal. Fordelene ved selv at fremvise sin egen hest er åbenlyse - du sikrer dig, at det bliver gjort på DIN måde, og du har også større chance for selv at fange den igen uden stress. Hvis du skulle være forhindret i at fremvise din egen hest, kan du få hjælp af hestevante og fornuftige unge mennesker, det er blot at sætte hak i det rigtige felt på tilmeldingsformularen.

Der stilles ikke særlige krav til fremvisers påklædning, men det ville sikkert ikke være dumt at klæde sig i en anden farve end den hest, der skal vises, så i et går ud i ét.

Det anbefales ligeledes at sikre sig, at hesten er så hegnsfast som muligt, da der for manges vedkommende bliver tale om et kort ophold på separatfold. Husk i øvrigt hegnsmateriale! Man kan også med fordel lære hesten at opholde sig i traileren - så er man da sikker på, hvor man har den! De bokse, der er til rådighed, er nemlig forbeholdt hopper med føl - igen efter først-til-mølle-princippet.

REGLER:

  • Al færdsel på pladsen skal foregå i skridt
  • Vejledning fra de tilknyttede officials SKAL følges
  • Affald skal smides i de opstillede kurve
  • Din hest er dit eget ansvar
  • Parkeringshenstillingerne skal til enhver tid følges
  • Der medbringes kopi af stamtavle, vaccinationsattest samt tro- og love erklæring for hver medbragt hest
  • Tilmelding er bindende. Gebyr gives kun retur ved fremvisning af dyrlægeattest
  • Du medbringer selv hegnsmateriale til separatfold
  • Lejede boks skal være tømt ved dagens afslutning
  • De tilmeldte heste skal møde sunde og rene og klar til inspektion

Er der noget, du ikke kan finde svar på? Så send en mail til info@foelshow.dk


Sted:

Det nordsjællandske følshow afholdes centralt i Nordsjælland ved Græsted. Der forefindes nybygget ridehus med tilskuerpladser, cafeteria og bokse samt store områder til parkering og opsætning af separatfolde.

Adressen er:
Bannebjergvej 16
3230 Græsted

Tilmeld:

Du kan tilmelde dig her på siden ved blot at udfylde en tilmeldingsformular, se nedenfor. Oplysninger om betaling fremsendes til den mailadresse, du anfører i tilmeldingen. Der er tale om et tilmeldingsgebyr (pr. hest) på kr. 300,- og eventuelle tillægsudgifter som leje af boks (kr. 100,- evt. plus spåner til kr. 75,-) og separatfold (kr. 50,- Medbring selv materiale!).

Der kan tilmeldes i følgende klasser: Hingsteføl, hoppeføl, 1-års hopper, 1-års hingste, 2-års hopper, 2-års hingste og 3-års hopper. Programmet vil strække sig fra ca. kl. 10 til 16 lørdag d. 10 november.

Husk også at tænke over, hvordan du vil holde din hest på pladsen. Læs evt. mere under "Info". Bokse er forbeholdt hopper med føl.

VEL MØDT TIL FØLSHOW I NORDSJÆLLAND 2007!


Kontakt:


Hvis du har spørgsmål eller andet til det nordsjællandske følshow, rettes disse til INFO@FOELSHOW.DK.

Ønsker du at melde dig som hjælper, gøres dette ligeledes ved skriftlig henvendelse til INFO@FOELSHOW.DK, og husk at skrive dit telefonnummer. Du vil herefter blive kontaktet telefonisk - med stor glæde i stemmen.

Er drømmen at skænke en ærespræmie til showet - eller at sponsere på anden vis, opfordres du ligeledes til at rette skriftligt henvendelse til ovenstående mailadresse.

Dommere: (offentliggøres senere)

Sponsorer: (offentliggøres senere)

Fotograf: Dea Vemming, vemming@gmail.com (der kan også træffes aftale om fotografering af den enkelte hest på pladsen)

Webmaster: Dea Vemming, webmaster@foelshow.dk

Webdesign: www.egofantastic.net, www.deavemming.dk og www.fonnesbo.dk



Elsker 'min' ismule Katla <3 , Du er ALT <3

0
0
Svar på denne tråd
 
 søde katla
Forfatter: 
Dato:  10-09-2007 18:40

hejsa søde katla ;)


iiih hvor er du da bare dejlig :) du skal da have en kæmpe krammer... mange mange tak, nu kunne jeg se hva der står.


skal du selv ud og se det? nu hvor det er helt der over hvor du boer ;)




MVH Line



......Gør livet til en fest, rid islandsk hest......


0
0
Svar på denne tråd
 
 søde søde Trymur
Forfatter: 
Dato:  12-09-2007 22:13

hehe, det var så lidt søde :D


Jeg skal da helt klart med til det - Skal bare lige snakke med ejerne om det. Har jo to plage på 2 år, jeg kunne tage med. Det kunne være såå sjovt :D Håber bare jeg må

Men skal da klart melde tilbage, når ejerne kommer hjem fra ferie (om 3 uger )

Kommer du søde ?



Elsker 'min' ismule Katla <3 , Du er ALT <3

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider