Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Eric Lamaze vandt i La Baule

Den olympiske mester fra Canada, Eric Lamaze og hans tophest Hickstead var ikke til at komme forbi i omspringningen af den femstjernede Grand Prix i franske La Baule.


Når det kommer til omspringninger er der sjældent nogen som kan gøre det ligeså hurtigt som den modige canadier og hans gummibold af en hest, Hickstead (KWPN e. Hamlet/Ekstein) og dagens Grand Prix i La Baule var ingen undtagelse. Hingsten sprang med sædvanlig kraft og smidighed og Eric Lamaze red ligeledes sædvanligt vovet men med stort overblik.

Det kan dog diskuteres om ikke Lamaze og Hickstead skød en lidt for alternativ genvej ved at springe en lodret så skråt og så langt ude i højre side, at tre af hingstens 4 ben reelt set var på den forkerte side af det røde flag som udover at markere støttens top også er forhindringens ydre grænse.

Dommerne i klassen vurderede dog, at det meste af Hickstead var på den rette side og dermed kunne Lamaze hjemtage førstepræmien på intet mindre end 66.000 Euro.


På hjemmebane var den unge stjerne Pénélope Leprevost og hendes tophest Mylord Carthago (SF e. Carthago/Jalisco B) lige i hælene af Lamaze og Hickstead og sluttede omspringningen blot 0,23 sekunder langsommere end vinderne.


Den regerende vice-europamester, tyske Carsten-Otto Nagel indtog tredjepladsen på Corradina (Holst. e. Corrado I/Sandro) mens den regerende verdensmester, belgiske Philippe Le Jeune og Vigo d'Arsouilles (BWP e. Nabab de Reve/Fleuri du Manoir) måtte tage til takke med 4. pladsen.


Der var desværre ingen danske deltagere i klassen, det nærmeste vi kommer er den i Danmark bosiddende irlænder Shane Carey der på den danskejede Lancero (Holst. e. Lancer II/Corrado I) gjorde en hæderlig indsats og sluttede hovedrunden med et enkelt nedslag. Shane Carey der til dagligt driver en stald i Fredensborg i samarbejde med sin danske kæreste, landsholdsrytteren Linnea Ericsson, var med i La Baule som det irske holds reserverytter og med ekvipagens gode resultater i denne weekend, tyder det på at det ikke bliver den sidste gang de stævner ud for det irske hold i år.


 

Tilføjet d. 16-05-2011 kl. 02:51 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Flo

Billede




Seneste relaterede nyheder
12-05-17 Frankrig vinder Nations Cup på hjemmebane!
31-07-15 Military tilbage ved Hickstead Horse Shows
18-07-15 International dressur i weekenden
06-11-11 Hickstead død på banen i Verona
03-11-11 Rolf-Göran vandt i Lyon
26-09-11 Linnea og Extens tæt på ny GP-sejr
30-05-11 Lamaze og Hickstead på sejrsturné
27-05-11 Fantastisk start i Rom
13-05-11 Irsk sejr og dansk fiasko i La Baule
12-05-11 Martinsen fører an i La Baule


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider